*

 

Film & tv

Dansk Oscar-bejler får ros i USA

"En kongelig affære" får premiere i aften i USA. Skuespillerne begejstrer anmelderne.

Mads Mikkelsen som Struensee i en kongelig affære. Foto: Jiri Hanzn/Nordisk Film

De amerikanske anmeldere tager generelt godt imod "En kongelig affære" - dramaet om Struensee, dronning Caroline Mathilde og den sindsforvirrede kong Christian VII. Filmen får premiere i flere amerikanske storbyer fredag.

Ud fra anmeldelserne i store aviser som New York Times, Los Angeles Times og Chicago Tribune er det dog svært at vurdere, om filmens chancer for at vinde en Oscar er øget. Men gennemgående er der store roser til skuespillerne.

- Det slår virkelig gnister mellem Mikkelsen og Vikander, skriver New York Times blandt andet.

Omfattende historisk materiale

Avisen roser også fremstillingen af det komplekse forhold mellem Struensee og kongen.

- "En kongelig affære" lider under det omfattende historiske materiale - der er så meget gang i den her - og måske også af et patriotisk ønske om at behandle det ærbødigt. Desværre kommer det aldrig helt til live, skriver anmelderen fra New York Times.

Los Angeles Times mener, at filmen er ualmindelig godt lavet, men også en smule blodfattig. Og den er heller ikke helt så "saftig", som titlen lægger op.

Men igen er der stor ros til Mads Mikkelsen og Alicia Vikander i de to hovedroller - og især til Mikkel Boe Følsgaard.

Totalt overraskende

- Selv om han ikke er filmens største navn, så leverer Følsgaard den mest interessante indsats som kongen. Det er en totalt overraskende præstation og husker os på, hvor ensom man kan føle sig, når man ikke er ved sine fulde fem, skriver avisen.

Chicago Tribune giver den tre stjerner. Avisen omtaler filmen som "vidunderlig historieundervisning". Men for ordinært fortalt. Og derfor fænger den ikke helt.

Reuters er derimod ovenud begejstret.

- En fantastisk dansk film, skriver nyhedsbureauet og opfordrer læserne til at se filmen, som ifølge anmelderen frem for alt er en kærlighedshistorie.

Tidligere har Wall Street Journal omtalt filmen som "sindssygt underholdende og smukt lavet".

"En kongelig affære" er det danske bud på en Oscarvinder i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film, når de prestigefyldte statuetter skal uddeles 26. februar næste år.

I januar afgør det amerikanske filminstitut, om den er blandt de fem, der nomineres til begivenheden.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side

Kommentar: I en ny virkelighed

Palle Weis, kulturredaktør.
Når byen en solskinssøndag bliver besat af horder af moderne flagellanter, der har besluttet sig for at henlægge deres halve maraton til det meste af byen, så det tager længere tid at køre i bil de tre km fra Nørrebro til Østerbro, end de hurtigste er om at tilbagelægge de 21 km til fods, kan man godt få den tanke, at vores civilisation synger på sidste vers.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Ny trend: Mormorsyssel på vej tilbage i moderne og humoristisk udgave
De traditionelle blomstermønstre er passé og erstattes af moderne design med et tvist af humor. Og færdige broderikit og kurser i korssting går som varmt brød, viser tendensen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her