*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Film & tv 25.02.2012 kl. 11:31

De efterladte: De hentede vore fædre

Filmen om Hvidsten-gruppen har premiere på torsdag. Hør efterkommere fortælle.

Dyrlæge Albert Iversens datter, fysioterapeut Ulla Pedersen, om den vanskelige tid lige efter hendes fars henrettelse: "Der var en angst, der fulgte mig i mange år. En angst uden navn. " Foto: Liv Høybye

På torsdag er der landet over premiere på filmen ”Hvidstengruppen”, instrueret af Anne-Grete Bjarup Riis.

Den var Danmarks første nedkastningsgruppe og samtidig den mest effektive. Den blev stiftet af kroværten på Hvidsten kro, Marius Fiil, og dens medlemmer boede her eller i det nærliggende Spentrup, lidt nord for Randers.

Gruppen blev trevlet op af tyskerne i 1944, otte af dens medlemmer blev henrettet, andre kom i tysk tugthus. Det blev en tragedie, som sendte rystelser gennem hele egnen og trak lange spor i årene efter.

Vi har talt med flere af familiemedlemmerne om den tunge tid efter: Marius Fiils barnebarn og med døtrene af to centrale medlemmer.

Dyrlæge Albert Iversens datter, fysioterapeut Ulla Pedersen fortæller om den vanskelige tid lige efter hendes fars henrettelse i Ryvangen:

”Man var jo pligtopfyldende. Vi skulle jo passe skolen og mor husholdningen. Vi lå ikke om morgenen og var helt fortvivlede. Min lillesøster Helle døjede dog meget i skolen, hvor hun slet ikke kunne koncentrere sig.

Min yngste søster Tove og jeg talte om, at vi ikke brød os om at leve videre uden far. Men det var vel en ung reaktion på det frygtelige. Der var også en angst, der fulgte mig i mange år. En angst uden navn. For eksempel kunne jeg ikke tåle at se langsomt kørende, søgende biler.”

I tysk tugthus

Marius Fiils barnebarn Gudrun Paetch var kun to år, da hendes bedstefar og far blev skudt og hendes mor blev sendt i tysk tugthus. Moderen kom hjem i april 1945, men fik det aldrig rigtig godt igen.

”Da jeg var en helt ung pige, kunne jeg ikke forstå, at min mor var så ked af det” beretter Gudrun Paetch.

”Hun var trods kommet velbeholden hjem, og hun havde mig at komme hjem til. Hun fik en god mand, og de havde en god økonomi. Senere forstod jeg jo, at man selvfølgelig kan være ulykkelig alligevel.”

Med bedstemoderen var det noget helt andet.

”På hende kunne man aldrig mærke noget. Hun var ubeskriveligt stærk. Selvfølgelig har hun da haft sine fortvivlede stunder; jeg fik dem blot ikke at se. Hun holdt sig i gang hele tiden. ”Sorgen kan tæmmes, når man har arbejde”, sagde hun.”

Læs hele artiklen i dag i Kultur-sektionen i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Få digital adgang til artiklen. Find det abonnement, der passer dig bedst: Klik HER

------------

På kpn.dk kan du i morgen søndag læse mere om de historiske facts om gruppen

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Viden
Afgørende ny viden om antipsykotisk medicin til børn
Medicinen til skizofrene børn eller børn med psykoser skal virke inden for fire uger. Ellers kan man lige så godt droppe den, ifølge nyt studie. 
Se flere