Annonce
Annonce
lørdag 25. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Film & tv 20.05.12 kl. 11:29

Vinterberg vælger fødsel frem for Guldpalme

Thomas Vinterberg varmer op til mødet med international presse i Cannes. Men en fødsel spøger i kulissen.

Den danske instruktør Thomas Vinterberg og skuespillerne i "Jagten" er kommet til filmfestivalen i Cannes.

Som en slags opvarmning, inden det går løs med den internationale presse og korpset af anmeldere fra hele verden, mødtes holdet bag filmen søndag formiddag med 18 danske journalister på 6. sal i festivalpalæet.

- Det er rigtig sjovt at være her. Mine børn er glade, og jeg er ikke blevet far endnu, siger Thomas Vinterberg.

Sagen er nemlig den, at instruktørens kone er sat til at nedkomme på dagen, hvor Guldpalmen uddeles.

Og hvis valget står mellem at modtage en pris i Cannes og være i Danmark for at modtage sin nyfødte, så er der ingen vaklen hos den danske instruktør.

- Jeg har valgt hverken at tage glæder eller besværligheder på forskud. Det er klart, at hvis der er nogen som helst sandsynlighed for, at konen nedkommer samtidig, så vil jeg selvfølgelig være der, siger Thomas Vinterberg.

"Jagten" blev vist for den internationale presse lørdag aften. Modtagelsen af filmen har været rigtig god, og i dag pryder et billede af hovedrolleindehaveren Mads Mikkelsen forsiden på det vigtige internationale filmtidsskrift Screen.

- Det er skidegodt. Det er fedt. For det er vigtigt for mig, at filmen rammer folk, og de får en stor oplevelse ud af at se den, siger Vinterberg, der ikke vil deltage i spekulationerne om filmens chancer i kampen om Guldpalmen:

- Jeg føler ikke selv, at jeg spiller med i den der håndboldkamp, hvor det handler om at vinde. For mig er det en sejr at være her, og at folk reagerer stærkt på filmen, som de gjorde i går. Så jeg er allerede virkelig, virkelig tilfreds.

Søndag aften skal Thomas Vinterberg og holdet bag filmen på den røde løber i Cannes til gallavisningen i Le Grand Théâtre Lumière.

De får også selskab af kulturminister Uffe Elbæk (R) og andre folk fra den danske filmbranche, der skal bades i blitzlys fra de mange kameraer foran festivalpalæet i Cannes.

Ritzau
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Annonce
Kultur lige nu
Tophistorie

Mads Mikkelsen er ikke i Cannes med vilje

Igen i år er Mads Mikkelsen med ved den prestigefyldte filmfestival i Cannes. Læs artikel
forsiden lige nu

København i overhalingsbanen

Økonomien i hovedstaden spurter i disse år fra resten af landet, viser ny analyse. Læs artikel

Rejsekortet er på kanten med loven

Forbrugerombudsmanden kritiserer Rejsekort A/S. Læs artikel

USA

Ekspræsident udleveres til USA

USA har fået udleveret en ekspræsident, der tiltales for hvidvaskning af stort millionbeløb. Læs artikel

Frygt for uroligheder efter drab

London forsøger at gardere sig mod 'copy cats' efter bestialsk halshugning. Læs artikel

Guld til FCM’s danske besætning

Tvis Holstebro var aldrig tæt på at presse FC Midtjyllands kvinder. Læs artikel

Brande og stenkast i flere svenske byer

Volden og ildspåsættelserne i Stockholm ser nu ud til at sprede sig. Læs artikel
Annonce
Kultur Premium
Anmeldelser
På den anden side
JP TV
Annonce
Fotoredaktionen anbefaler
Søg i vejviseren
Annonce