Sarah Palin storhitter i USA
Hun kom med mange uheldige udtalelser som vicepræsidentkandidat i 2008. Det udpensler ny film.
2,1 mio. amerikanske seere så filmen "Game Change" på tv-kanalen HBO i weekenden.
Dermed blev filmen den bedst sete i otte år på tv-kanalen, skriver HBO selv.
Filmen er produceret kun til at blive vist på kanalen, og handler om John McCain's præsidentkampagne i 2008, samt den katastrofale beslutning ved at vælge Alaska-guvernøren, Sarah Palin, som hans vicepræsident.
Sarah Palin var mildest talt ikke klædt ordentligt på som vicepræsident, især ikke når det gjaldt hendes viden om udlandet.
Åben dialog med dronningen
I forbindelse med tilblivelsen af "Game Change" kom det frem, at Sarah Palin under præsidentkampagnen i 2008 ikke ville konsultere den britiske statsminister, Gordon Brown, hvis Storbritanien skulle begynde at vakle om deltagelsen i Irakkrigen. Det skriver The Telegraph.
Således sagde hun til en republikansk rådgiver, at hun ville "forsætte med at have en åben dialog" med dronningen, som hun fejlagtigt troede var ansvarlig for de britiske styrker i Irak.
Kendte skuespillere
Det er den Oscar-nominerede skuespillerinde Julianne Moore, som spiller Sarah Palin i filmen. I rollen som John McCain ses Ed Harris, mens hans nærmeste rådgiver Steve Schmidt spilles af Woody Harrelson.
John McCain stod som præsidentkandidat over for Barack Obama i 2008. Han håbede på, at Sarah Palins populistiske stil ville samle det republikanske partis konservative støtter om hans kandidatur.
Kampagnen endte med et nederlag til John McCain og Sarah Palin.
En kort karriere
Filmen er en dramatisering af de virkelige hændelser, men producenterne har gennemført mange interviews for at komme tæt på virkeligheden. I den forbindelse har Steve Schmidt i et interview med Los Angeles Times bekræftet Sarah Palins udtalelser.
Selv har hovedpersonen afvist at samarbejde, men en talsmand for hende siger, at filmen er "forvrænget og opfinder fakta for at skabe en falsk fortælling."
Sarah Palin var kun republikansk vicepræsidentkandidat i tre måneder, hvor hun kom med flere politiske udtalelser, som pegde mod, at hun ikke var egnet til at varetage landets interesser.
"Læser alle aviser"
I et interview med den amerikanske nyhedsstation CBS blev Sarah Palin spurgt ind til hendes påstand om, at Alaskas beliggenhed tæt på Rusland gav hende en indsigt i udenrigspolitiske affærer.

Crone: MGP er ikke et "værtsshow"

Danfoss har milliarder til opkøb
Autister skal finde fejl i softwaren
Softwaresselskab har indgået aftale om at ansætte autister. Læs artikel
Ekspert undrer sig over finansiering
Men der er en torn i finansieringen, siger en arbejdsmarkedsforsker. Læs artikel
Færre smides ud af deres bolig
Troels Bech varsler stor udskiftning
OB har brug for "transferdoping," mener klubbens træner. Læs artikel






