Testamentet

Dokumentarfilm

Testamentet

Danmark, 2011

Instruktion: Christian Sønderby Jepsen

1 time 29 min.

Premiere i dag landet over, derefter i Værløse Bio, Cinema Center i Helsingør, Galten Bio, Ikast Bio, Nicolai Bio i Kolding, Cafébiografen i Odense og Ry Biograf www.doxbio.dk

Som mange har lært på den hårde måde, viser menneskets sande natur sig blandt andet i arvesager. For Henrik fra Skals har det nærmest været sådan hele livet.

I hvert fald lader det til, at den gemytlige og velmenende fyr først i 30'erne lige så længe, han kan huske, har hørt om alle de millioner, som han en gang skulle arve efter sin morfar, en velhavende hotelejer i Tyskland. »Havde jeg vidst, at jeg ikke skulle arve, havde jeg brugt tiden på noget fornuftigt,« som han siger.

Da morfaderen dør, viser arven sig nemlig at udløse en ormegård af intriger mellem både Henriks afdøde mors søster, hans far (der som fraskilt fra moderen ikke er arveberettiget) og Henrik og hans upålidelige narkomanbror.

Alligevel lykkes det for Christian Sønderby Jepsen, hvis første spillefilmslange dokumentar, det er, at få fortalt den for så vidt forfærdelige familiehistorie så fint underspillet, ind imellem sågar morsom og efterhånden på ganske opbyggelig vis.

En blød idealist

I andre instruktørhænder kunne det sikkert godt være blevet en rædselsvækkende familiegyser fra et Udkantsdanmark, der umiddelbart synes at leve op til alle tænkelige storbyfordomme.

Oven i købet antydes der kun i udkanten af arvedramaet et grumt forfald, hvor den dominerende og intrigante far er gået fra at være urmager i Viborgs bedre borgerskab til et forsumpet liv med thailudere og slum-ejendom.

Men i midten af det hele står den bamsede og veltalende Henrik med forbløffende kærligt og lyst sind, tro på det gode i verden og intakte drømme om på ny at finde sammen med sin søns søde mor og få sig et ordentligt sted at bo og arbejde. Egentlig naiv er han vel ikke, blot en lidt blød idealist.

Lidt overdramatiseret bliver det ind imellem med svulmende skydække over Skals, torden og lynild og Rammsteins ”Ich will” som ledemotiv på lydsporet. Men frem for alt lever filmen ved stille og roligt og velkomponeret at lade navnlig Henrik, men også bror Christian og far Preben, tale for sig selv og, som Henrik siger nær slutningen, vise de sande ansigter.

En dannelseshistorie

Filmen er først og fremmest en dannelseshistorie om, hvordan Henrik med arvesagen som omdrejningspunkt endelig bliver voksen nok til også at turde tage de nødvendige hårde familiebeslutninger og stole lige så meget på sig selv som på andre. Og under slutteksterne er man temmelig sikker på, at hans succesfulde morfar ville have været stolt.