BBC har købt "Broen"
Englænderne er vilde med med den danske dramaserie Forbrydelsen, og nu skal de også til at se Broen.
Nu skal englænderne til at sige "The Bridge" og tænke på noget andet end deres elskede bro midt i London, Tower Bridge.
Første sæson af tv-serien Broen er nemlig solgt til tv-stationen BBC4 i dag. Det oplyser seriens danske producent, Nimbus Film.
Broen vises i øjeblikket på SVT og DR1 om onsdagen og har Kim Bodnia i hovedrollen som den danske politimand, Martin Rohde, der sammen med sin svenske kollega, Saga Norén fra Malmø Politi, skal opklare forbrydelser begået i Øresundsregionen.
Regional historie
Ifølge Nimbus Film er BBC specielt interesseret i den regionale historie, der er skabt på tværs af Øresund.
- Den foreløbige modtagelse af Broen overgår vores vildeste forventninger. Danskerne har taget fantastisk imod første afsnit af serien, og nu er den solgt til BBC. Det er virkelig stort.
- Og vi er naturligvis i gang med at udvikle en sæson 2, siger producent Bo Ehrhardt fra Nimbus Film.
Samproduktion
Spændingsdramaet i 10 afsnit er den hidtil største samproduktion på tv-fronten mellem Svenske SVT og DR.
Det første afsnit blev set af en million seere i Danmark og omtrent det samme i Sverige, oplyser Nimbus Film.
Broen er produceret af Bo Ehrhardt fra Nimbus Film fra Danmark og Anders Landstöm fra Filmlance International fra Sverige i samarbejde med bl.a. DR, SVT, ZDF, NRK og Nellonen.

Refns kone laver film om manden og Gosling

Sidste kampskridt før brugerbetaling
Obama nævnte Danmark i stor forsvarstale
USA's præsident lagde torsdag grunden til en ny strategi mod terror. Læs artikel
48.000 huse ejes af "spøgelser"
Stadig flere huse står tomme hen. I nogle kommuner står det rigtig skidt til. Læs artikel
Flere anholdelser efter soldaterdrab
Boston-bombemand indblandet i mystisk mordsag
Ven af bombemand nåede at afsløre en hemmelighed, inden han blev dræbt af FBI-agenter. Læs artikel
Store prisforskelle i landets byggemarkeder






