Dansk stjerne taler bulgarsk
Thure Lindhardt satser stadig mere på international karriere. Danskeren kan ses i Cannes i ny bulgarsk film.
Thure Lindhardt siger selv, at han har en svaghed for stærke og udfordrende roller.
Det er forklaringen på, at den 36-årige danske skuespiller nu kan ses i "The Island", til trods for titlen en bulgarsk film, på festivalen i Cannes.
- Jeg har lavet film på tysk og på engelsk. En af betingelserne for, at jeg fik rollen i "The Island", var, at jeg lærte 100 replikker på bulgarsk, før vi gik i gang med optagelserne, fortæller Thure Lindhardt til Ritzau.
Særdeles krævende
Han tilføjer, at projektet var særdeles krævende og meget anderledes i forhold til, hvad han tidligere har prøvet.
- Først to måneder i Bulgarien, hvor jeg var på hver eneste dag i den måned, hvor vi filmede på en ø ud for den bulgarske sortehavskyst. Og så skulle jeg i øvrigt tabe mig fem kilo, ligesom de krævede, at jeg farvede mit hår sort.
"The Island" er en bulgarsk-fransk produktion, hvor danskeren har den franske skuespiller Laetitia Casta som partner.
Psykologisk drama
- Jeg vil kalde den et psykologisk drama om en mand, der fuldstændigt mister sig selv og skal kæmpe en hård kamp for at finde tilbage til livet, siger Thure Lindhardt.
Han har senest haft en stor rolle i en helt anden type film, "Eddie - the Sleepwalking Cannibal", en dansk-canadisk splatter-komedie, der får premiere senere i år.
- Jeg fornemmer, at den internationale del af min karriere vil komme til at fylde endnu mere i de kommende år. Men jeg er stadig åben over for gode roller herhjemme, også på teatret, som jeg sætter rigtigt højt, forsikrer han.
Den dag, hvor der igen dukker et tilbud op fra Bulgarien, kommer han på sin vis til at begynde forfra.
- Altså, i dag kan jeg huske nogle enkelte replikker. Men du må ikke spørge mig om, hvad de betyder, slutter Thure Lindhardt.

Dépardieu sammenligner Putin med pave

Nato-general: Dansk millionbistand forsvinder
En tredjedel af den danske bistand til Afghanistan forsvinder i korruption, advarer general. Minister afviser Læs artikel
Flertal vil lette adgang til sen abort
Hver fjerde ønsker, at der skal være automatisk ret til sen abort ved unormale fostre, uanset hvad de fejler. Læs artikel
Ekspert: Italiens krise styrker mafiaen
Heathrow kæmper for overlevelse
Med en ny landingsbane vil kapacitetsproblemet i Storbritannien være løst i en længere periode, lyder det. Læs artikel






