Manden eller myten

Drama

Che - Argentineren

Spanien, Frankrig, USA 2008

Instruktion: Stephen Soderbergh

2 timer 6 min.

4 timer og 28 minutter. Så lang ville filmen om den argentinske revolutionære idealist Ernersto Guevara, også kendt under navnet ”Che”, være, hvis man havde turdet.

Men intet distributionsfirma ved sine sansers fulde fem vil sende en så lang film på gaden i dag. Den ville være fuldstændig usælgelig og ikke mindst ubærlig at se for de fleste. Derfor kommer nu bare første del af Stephen Soderberghs heltekvad om Che Guevara i biograferne - og den er stadig lange to timer og seks minutter.

Anden del skal man vente godt halvanden måned på at se. Tålmodighed er altså på mange måder kodeordet for Soderberghs film, der er demonstrativt anti-aktiverende.

Minutiøs og detaljerigt

Filmen er mere registrerende end involverende, når den minutiøst og detaljerigt fortæller om Fidel Castros, men i særdeleshed Che Guevaras vej ind i Cuba i 1956, efter at diktatoren Fulgencio Batista har overtaget magten ved et kup i 1952.

Filmen dækker med både flash backs og flash forwards perioden fra 1952 til 1964, og de mange dato-angivelser, der undervejs strøs over de tidsflakkende episoder, er den eneste hjælp for den ukyndige udi cubansk historie.

Imod strømmen

Hvis ansigtet skal lægges i de rette folder til Soderberghs udfordrende film, anbefales det at holde tungen lige i munden og spærre øjnene vidt op, for dette er ikke en konventionel film, som man kender det fra blandt andet Soderberghs egen ”Erin Brockovich”.

Den ligger mere i tråd med den knap så vellykkede ”Solaris”, og der er ingen tvivl om, at ”Che - Argentineren” er Soderberghs forsøg på at ruske lidt op i den forudsigelige mainstream-maskine, som filmverdenen i USA oftest er. Og dét bør man takke ham for.

Forherligelse

Problemet er blot, at han dermed vælger ikke rigtigt at tage kritisk stilling til den historiske figur, der nok var en romantisk idealist, men som også var en benhård mand, der ikke var bleg for at henrette folk, der ikke kunne ”opdrages” til at synes om revolutionen. Han fremstilles alene som en ren forkæmper for den lille mand.

Filmen er måske ikke en ren forherligelse af den mytiske martyr Che, men den kaster heller ikke noget egentligt kritisk blik på sin egen hovedfigur, og derfor bliver Stephen Soderberghs storværk faktisk en lille film, som man ikke rigtig ved, hvad man skal stille op med.