*

Film & tv

Matt Damon, Ben Affleck og Russel Crowe trækkes nu ind i Weinstein-skandale

Filmstjernerne anklages bl.a. for at have holdt en hånd over filmproducerens årtier lange seksuelkrænkelser.

Filmstjernerne Ben Affleck (tv) og Matt Damon anklages for indirekte at have støttet op om Weinsteins sex-krænkelser. FOTO: Chris Pizzello (AP)

I kølvandet på sexskandalen omkring Harvey Weinstein, der i søndags blev fyret fra sit eget produktionsselskab The Weinstein Company af bestyrelsen, er Hollywood-stjernerne Matt Damon, Russel Crowe og Ben Affleck nu også blevet en del af den rullende sexskandale.

Fyringen af den skandaleombruste filmproducent sker, efter at New York Times sidste torsdag kunne afsløre, at Weinstein over tre årtier har indgået forlig med flere kvinder, der alle har anklaget ham for sexchikane og »uønsket seksuel kontakt«.

Flere kvinder anklager filmmogul for voldtægt

Siden har flere Hollywood-stjerner berettet om overgreb, og imens skeletterne bliver ved med at vælte ud af Weinstein-skabet, står en journalist nu frem og fortæller, at hun for 13 år siden var tæt på at afsløre filmgigantens sexkrænkelser.

Tilbage i 2004 arbejdede den daværende New York Times-journalist Sharon Waxman på en kritisk artikel netop på baggrund af sexchikanerygter om Weinstein. Men artiklen så aldrig dagens lys, takket være pres fra flere Hollywood-stjerner, skriver Waxman på sit eget medie The Wrap.

Hun fortæller, at hun i forbindelse med artiklen fik opkald fra Matt Damon og Russell Crowe på ordre fra Harvey Weinstein om at tale godt om Fabrizio Lombardo, en bestyrer af den italienske afdeling af Weinsteins Miramax-selskab, hvis primære formål angiveligt var at hamstre kvinder til Harvey.

New York Times har afvist, at nedlæggelsen af 2004-artiklen skyldes pres fra Weinstein.

I et interview med Deadline.com onsdag giver Matt Damon sin udlægning af sagen:

»Jeg mindes, at der var tale om et minuts telefonopkald. Harvey havde ringet til mig og sagt, at der var en artikel på vej om Fabrizio, som jeg kendte fra filmen The Talented Mr. Ripley (Weinstein-produktion, red.). Fabrizio organiserede premieren i Italien, så jeg kendte ham professionelt og havde også spist middag i hans hus. Så vidt jeg husker, sagde hendes tekst, at Russell (Crowe, red.) og jeg havde ringet og givet vores oplevelser af Fabrizio. Harvey bad mig ringe og fortælle hende, hvad min oplevelse af ham var. Jeg blev aldrig forpligtet til at gøre noget. Jeg havde helt professionelle erfaringer med Fabrizio, og jeg havde ikke noget imod at fortælle hende det,« siger Matt Damon. 

Hollywood-skuespillere bakker op om ofre i sag om sexchikane

Selv om Matt Damon bliver anklaget for at have vendt det blinde øje til og på den måde indirekte billige Weinsteins overgreb, forholder han sig roligt.

»Selv før jeg blev kendt, kunne jeg ikke udstå den form for opførsel. Nu hvor jeg er far til fire døtre, er det den her form for sexjagt, der holder mig vågen om natten. Jeg lavede fem-seks film med Harvey. Jeg så det aldrig komme. Jeg tror, mange skuespillere har været ude og sige, at vi alle vidste det. Det er ikke sandt,« siger Matt Damon og uddyber:

»Denne form for overgreb foregår bag lukkede døre og uden for offentlighedens lys. Hvis jeg nogensinde havde set Harvey gøre sådan noget, ville jeg have stoppet det. Sådan noget her må ikke ske. I morges havde jeg virkelig ondt i maven,« fortæller skuespilleren.

Matt Damons ven og skuespiller Ben Affleck, der selv har gjort sig uheldigt bemærket med sexanklager, lagde tirsdag en erklæring op på Twitter, hvor han tog kraftigt afstand fra Weinsteins usømmelige gerninger.

Det har fået skuespillerinden Rose McGowan, der var en af de udsatte kvinder af Weinsteins overgreb, til at fare op i det røde felt. Hun anklager Ben Affleck for at lyve omkring sit manglende kendskab til filmproducentens ugerninger.

Ben Affleck har endnu ikke givet svar på McGowans angreb, men skrev natten til torsdag, med henvisning til sin befamling af skuespillerinden Hilarie Burton tilbage i 2003, følgende:

»Jeg opførte mig ikke ordentligt over for Ms. Burton - hvilket jeg oprigtigt gerne vil undskylde,« tweetede filmstjernen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side

Kommentar: Er 1,2 millioner højtuddannede ikke lige i overkanten?

Palle Weis
Hvis vi også i fremtiden vil have et velfærdssamfund, var det måske en god idé at se i øjnene, at vi endnu er et landbrugs- og industrisamfund.
Annonce
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere
Fra ingen til 126 anmeldelser om løsnede hjulbolte
Siden årsskiftet har 126 bilejere anmeldt løsnede hjulbolte til Østjyllands Politi, som har svært ved at gøre noget ved problemet. Autoværksteder i Aarhus melder om et stigende salg af låsebolte. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her