*

Film & tv

Filmatisering af dansk børnebog begejstrer anmeldere

Den utrolige historie om den kæmpestore pære høster flere femstjernede anmeldelser.

Danske anmeldere giver filmatiseringen af Jakob Martin Strids roste børnebog "Den utrolige historie om den kæmpestore pære" en fremragende modtagelse.

Jyllands-Posten, Politiken og Filmmagasinet Ekko er enige om at give animationsfilmen en bedømmelse på fem ud af seks, mens Berlingske giver fire ud af seks stjerner.

- Med Den utrolige historie om den kæmpestore pære er der endelig en film, der er underholdende både for de allermindste biografgængere og de allerældste, skriver anmelder Ida Rud for Filmmagasinet Ekko.

Strids billedbog for børn var en succes, der rakte ud over landets grænser, og det samme kan blive tilfældet for filmatiseringen, der ifølge Berlingske allerede er blevet solgt til over 30 lande.

Animationsfilmen er instrueret af Philip Einstein Lipski, Jørgen Lerdam og Amalie Næsby Fick.

Blandt de danske stemmeskuespillere er kendte navne som Peter Frödin og Søren Pilmark samt 15-årige Alfred Bjerre Larsen, der lægger stemme til elefanten Sebastian.

- Den indlagte voice over, Sebastians fortællerstemme, fungerer overraskende godt, på samme måde som alle stemmerne er castet perfekt. Ikke mindst Peter Frödin, skriver Jyllands-Postens anmelder Katrine Boysen.

Også Berlingskes anmelder Louise Kidde Sauntved er positiv, selv om hun godt kan "savne Strids skønne, krøllede streg i de noget glatte computerskabte animationer".

Med en premieredato op til skolernes efterårsferie, er der lagt op til et feriehit for børnefamilierne, men Politikens anmelder Søren Vinterberg spår, at Den utrolige historie om den kæmpestore pære vil sprede glæde "også længe efter efterårsferien".

Strids børnebog blev udgivet i 2012.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side

Kommentar: Er 1,2 millioner højtuddannede ikke lige i overkanten?

Palle Weis
Hvis vi også i fremtiden vil have et velfærdssamfund, var det måske en god idé at se i øjnene, at vi endnu er et landbrugs- og industrisamfund.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her