*

Film & tv

Flere kvinder anklager filmmogul Weinstein for voldtægt

USA's tidligere præsident Barack Obama og hans hustru "væmmes" ved de nye oplysninger, skriver de i erklæring.

Gwyneth Paltrow, Rosanna Arquette, Mira Sorvino, Rose McGowan, Angelina Jolie Pitt, Asia Argento and Ashley Judd er blandt kvinderne, der stået frem og fortalt, at de er blevet seksuelt chikaneret eller udnyttet af Weinstein. Fotos: AP

Den italienske filmstjerne Asia Argento og to andre kvinder fortæller, at de er blevet voldtaget af Hollywood-producenten Harvey Weinstein.

Det rapporterer det amerikanske ugemagasin The New Yorker tirsdag.

Kvindernes påstande mod den 65-årige Weinstein omfatter uønsket oralsex, tvungen oralsex og fuldbyrdet sex.

Ifølge sin talskvinde Sallie Hofmeister benægter Harvey Weinstein alle anklager.

New Yorker-journalisten Ronan Farrow har i løbet af ti måneder interviewet 13 kvinder, som fortæller, at de er blevet seksuelt chikaneret eller udnyttet af Weinstein.

Blandt disse kvinder er Hollywood-stjernerne Angelina Jolie, Gwyneth Paltrow og Rosanna Arquette.

Gwyneth Paltrow beskriver Weinsteins forsøg på at overtale hende til at give ham massage på sit hotelværelse, da hun var yngre.

Imens fortæller Angelina Jolie, at hun også har haft en dårlig oplevelse med Weinstein, da hun var yngre, hvorfor hun senere har nægtet at arbejde sammen med ham og advaret andre om at gøre det samme.

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama og hans hustru, Michelle, "væmmes" ved oplysningerne.

Det oplyser parret i en erklæring tirsdag aften.

- Enhver mand, der nedværdiger og nedgør kvinder på denne måde, skal fordømmes og holdes ansvarlig, uanset rigdom eller status, skriver parret.

Samtidig udtaler Demokraternes tidligere præsidentkandidat Hillary Clinton, at hun er chokeret og forfærdet over at høre om Weinstein.

Harvey Weinstein blev søndag fyret fra sit eget produktionsselskab, The Weinstein Company, som han har grundlagt med sin bror Bob Weinstein.

Fyringen kom i kølvandet på en artikel fra The New York Times, hvor en af Hollywoods mest magtfulde mænd bliver anklaget for sexchikane.

Ifølge The New York Times har Weinstein indgået otte forlig med kvinder, som har anklaget ham for uønsket seksuel kontakt og sexchikane, over tre årtier.

Anklager om sexchikane: Amerikansk filmproducer fyret fra sit eget produktionsselskab

Harvey Weinstein har i mange år været en fremtrædende sponsor for Det Demokratiske Parti. Siden 1992 har han givet mere end 1,4 millioner dollar - godt 8,8 millioner kroner - til partiet, herunder bidrag til Barack Obama.

I en udtalelse tirsdag aften fortæller Harvey Weinsteins hustru, Georgina Chapman, at hun vil skilles.

- Mit hjerte er knust for alle de kvinder, som har lidt så enorm smerte på grund af disse utilgivelige handlinger, skriver hun.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side

Kommentar: Er 1,2 millioner højtuddannede ikke lige i overkanten?

Palle Weis
Hvis vi også i fremtiden vil have et velfærdssamfund, var det måske en god idé at se i øjnene, at vi endnu er et landbrugs- og industrisamfund.
Annonce
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her