*

Film & tv

Sopranos-gangsteren Frank Vincent er død efter en operation

Frank Vincent kendt fra "The Sopranos" og "Goodfellas" døde på et New Jersey-hospital onsdag. Han blev 78 år.

Sopranos-skuespillerne Vincent Pastore og Frank Vincent (th) jokede med pressen i forbindelse med lanceringen af femte sæson af "Sopranos". Foto: Frank Franklin II/AP

Den amerikanske skuespiller Frank Vincent, der er kendt for sine gangsterroller i blandt andet "The Sopranos", "Goodfellas" og "Casino", er død. Han blev 78 år.

Det skriver flere amerikanske medier.

Skuespilleren døde på et hospital i New Jersey onsdag af komplikationer efter en hjerteoperation. Det rapporterer kendis-mediet TMZ.

Frank Vincent begyndte sin skuespillerkarriere i midten af 1970'erne, da han landede sin første store rolle i gangsterfilmen "The Death Collector" fra 1976, hvor han spiller side om side med Joe Pesci.

14 år senere - i filminstruktør Martin Scorseses "Goodfellas" fra 1990 - banker Joe Pesci Frank Vincent til døde i rollerne som henholdsvis Tommy DeVito og Billy Batts.

Det sker, da Billy Batts i en berømt barscene beder Tommy DeVito om at "gå hjem og find din skide pudseboks" med henvisning til en skopudsers værktøj.

Fem år senere får Vincents Frankie sin hævn over Pescis Nicky Santoro i "Casino" i en anden mindeværdig mordscene.

Dog er det i rollen som gangsterbossen Phil Leotardo i den populære HBO-serie "The Sopranos", at Frank Vincent vil blive bedst husket. En serie som magasinet Rolling Stone har kåret som den bedste tv-serie nogensinde.

Frank Vincent var meget glad for sine roller som gangster. Det fortalte han blandt andet i et interview med NJ.com i 2009.

- Hvis de mangler en gangster, så ringer de til Frank eller Joe. En italiensk-amerikaner? Frank eller Joe, sagde han.

Quiz: Hvor stor en "The Sopranos"-fan er du?

- Det er den, du er. Du er skribent, journalist. Det er det, du gør. Da jeg var 18 år gammel og spillede trommer, havde jeg ikke i min vildeste fantasi drømt om, at jeg en dag ville have min egen hjemmeside, og at folk ville betale for et signeret billede af mig.

- Og nu har jeg lige købt en lejlighed i Florida. Livet er temmelig godt. Jeg kan ikke klage.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side

Kommentar: De danske medier styres af udenlandske giganter

Palle Weis
Noget må der ske, hvis man synes, at det også i fremtiden er vigtigt med danskproduceret indhold for den fælles dannelse og oplysnings skyld.
Annonce
Annonce
Biler
Den praktiske Volvo er på vej og vil være helt sin egen
Volvos nye XC40 er designet til moderne storbymennesker. Derfor er bilen proppet med praktiske detaljer, men også topmoderne teknik. Dansk introduktion til februar næste år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her