*

Film & tv

Skuespilleren Pauli Ryberg død efter længere tids kræftforløb

Pauli Ryberg døde søndag aften i en alder af 59 år. Det oplyser Teater Får302 i en pressemeddelelse.

Skuespiller Pauli Ryberg døde søndag i en alder af 59 år efter længere tids kræftforløb. Foto: Får302/Polfoto

Skuespiller Pauli Ryberg døde søndag aften. Han blev 59 år.

Det oplyser Teater Får302 i en pressemeddelelse.

Han havde uhelbredelig kræft i bugspytkirtlen.

- Teatret har mistet en stor skuespiller, en dejlig ven og en kæmpe kunstnerisk kapacitet, skriver Teater Får302 i pressemeddelelsen.

Pauli Ryberg blev født i 1958 på Lolland og er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1987.

I 1990'erne var han en del af holdet på Dr. Dantes Aveny Teater. Han har blandt andet haft roller i "Personkreds 3" på Edison i 1998, "De lystige koner i Windsor" på Aarhus Teater i 1999 og "Hide & Seek" på Kanonhallen i 2002.

Siden 2008 har Pauli Ryberg været formand for Københavns Kommunes Scenekunstudvalg, og ved siden af det har han arbejdet som skuespiller på teatre rundt omkring i landet.

Han har især optrådt meget på mindre scener, blandt andet Holbæk Egns Teater. Her spillede han i 2005 H.C. Andersen i "Milde Himmel".

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side

Kommentar: De danske medier styres af udenlandske giganter

Palle Weis
Noget må der ske, hvis man synes, at det også i fremtiden er vigtigt med danskproduceret indhold for den fælles dannelse og oplysnings skyld.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her