*

Film & tv

Endnu en Fox News-vært har mistet jobbet efter anklager om sexchikane

Værten Eric Bolling er under undersøgelse, men afviser alle anklager.

Eric Bolling blev mest kendt for sine optrædender i tv-programmet "The Five" og "The Specialists", ligesom han var vært på flere andre Fox News-programmer. Foto: Richard Drew

Først stod manden bag hele Fox News, bestyrelsesformand Roger Ailes, for skud. Senere var det en af de mest feterede tv-værter og stjerner på kanalen, Bill O'Reilly, der blev trukket ind i en betændt sag om sexchikane, der kostede ham både jobbet og et større millionbeløb.

Nu er Eric Bolling den seneste profilerede Fox News-ankermand, der er blevet ramt af anklager om upassende opførsel over for kvinder.

Sexanklaget tv-vært får kæmpe gyldent håndtryk efter fyring

Ligesom Ailes og O'Reilly benægter han alle anklager.

Ikke desto mindre har Fox News valgt at stoppe samarbejdet med Eric Bolling, og parterne skilles i »al mindelighed«.

Det oplyser selskabet i en meddelelse, skriver BBC.

Eric Bolling har været suspenderet og udsat for en intern undersøgelse, efter afsløringer af at han angiveligt har sendt billeder af sine kønsdele til mindst to kvindelige kolleger på Fox Buisness og Fox News.

14 anonyme kilder har bekræftet oplysninger over for Huffington Post.

Eric Bolling har selv afvist alle anklager og har gennem sin advokat kaldt dem »falske og helt uretfærdige«.

Nu vil Bolling samarbejde med efterforskerne under den verserende undersøgelse, så han »kan vende tilbage for at arbejde så hurtigt som muligt«, ifølge advokat Michael Bowe.

Tv-chef færdig efter sexsag

Bill O'Reilly blev i april fyret fra Fox News og måtte ifølge New York Times betale omkring 13 millioner dollar - svarende til 90 millioner kroner - til fem kvinder, der beskyldte den 67-årige tv-vært for sexchikane eller anden upassende opførsel.

Roger Ailes valgte selv at trække sig tilbage efter gentagne anklager om sexchikane og upassende opførsel over for kvindelige medarbejdere. Han fastholdt sin uskyld, indtil han døde i maj.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her