*

Film & tv

Danske producenter frygter grønthøster i DR-budgettet

Producentforeningen savner en politisk vision for dansk indhold, når politikere gør klar til at skære i DR.

Dansk Folkeparti vil skære 25 procent af DR's budget svarende til omkring 900 millioner kroner. Det får direktøren for Producentforeningen, en brancheforening af indholdsproducenter, til at rynke brynene.

DR er nemlig ikke bare en af medlemmernes største kunder - med indkøb for omkring 450 millioner kroner om året -, det er også en bannerfører for dansk indhold.

- Ikke bare er DR en af de største kunder, der er også noget kulturpolitik i dette her, som er ganske væsentligt.

- Hvor er visionen for det danske indhold? Globalisering og digitalisering har fået udenlandsk indhold til at vælte ind over grænsen.

- Hvis man skærer 25 procent af DR, så sætter man det danske indhold under et endnu større pres, siger direktør i Producentforeningen Klaus Hansen.

DF vil afskaffe licens og skære 25 procent af DR

Klaus Hansen er ikke ukritisk fan af DR. Men som aktør i kampen for at fastholde dansk indhold er DR så godt som uundværlig.

- Der er mange ting, DR kunne gøre anderledes. Og vi mener, at vores medlemmer ofte kan gøre det billigere og bedre, end når DR selv producerer.

- Men DR er garanten for public service, og dermed garanten for dansk indhold. Så vi bakker grundlæggende op om et stærkt DR, siger Klaus Hansen.

I øjeblikket går trenden mod streamingtjenester, og det gør behovet for DR endnu større, siger Klaus Hansen.

- Der er dansk indhold på streamingtjenesterne, men det er hulens svært at finde. For det er jo ikke det, tjenesterne promoverer.

- Dansk film, dokumentar og drama sagtens kan konkurrere med det amerikanske indhold. Men man skal have adgang til det, siger direktøren.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DR
JP mener: DR bør slankes
P3 skal ikke nødvendigvis drives af DR.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side

Kommentar: Er 1,2 millioner højtuddannede ikke lige i overkanten?

Palle Weis
Hvis vi også i fremtiden vil have et velfærdssamfund, var det måske en god idé at se i øjnene, at vi endnu er et landbrugs- og industrisamfund.
Annonce
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her