*

Film & tv

Muslimske Sana fra "Skam": et forbillede for alle religiøse unge

Endnu engang sætter den norske tv-serie "Skam" gang i debatten.

Sana Bakkoush fra den norske tv-serie Skam.

Feste eller bede? I fjerde sæson af den norske tv-succes "Skam" skrives der nordisk tv-historie med Sana Bakkoush som den hijabbærende muslimske hovedrolle, der i de kommende uger får lov at folde sit kulturelt splittede pigesind ud.

Allerede efter første afsnit er tematikken i seriens sidste sæson skitseret. Når talen blandt gymnasiepigerne falder på analsex og "reverse cowgirl"-stilling må "Skams" "magiske hijab" med det bryske blik og de gammelkloge kommentarer himle med øjnene. Ligesom hun må opgive at bede, da hun under en fest overraskes af et storkyssende par.

Sanas dilemmaer er tydelige, men serien skildrer samtidig hendes styrke, når hun insisterer på at forene sin religion og sit ungdomsliv med sine norske veninder.

I den norske avis Aftenposten skriver den 18-årige teenager Marte Elvira Rolvsjord i et debatindlæg d. 19. april 2017, at Sana-karakteren ikke bare er en rollemodel for muslimer, men for alle alle norske, religiøse unge.

»Jeg er helt ulig Sana, jeg bærer ikke hijab og er kristen. Alligevel kan jeg genkende de situationer, som Sana havner i.«

Jeg er helt ulig Sana, jeg bærer ikke hijab og er kristen. Alligevel kan jeg genkende de situationer, som Sana havner i
Marte Elvira Rolvsjord Norsk teenager i Aftenposten
Ifølge Marte Elvira Rolvsjord er religion blevet en modkultur og derfor har religiøse unge i Norge brug for Sana.

»Mange falder væk fra troen i ungdomsårene. Normalt er det fordi, de ikke ønsker at gå imod strømmen. Muslimer, kristne og jøder. Det er ligegyldigt, hvad du tror på. Vi har brug for en, der nuancerer stereotyperne.«

Den politisk orienterede, troende og reflekterede Sana-karakter spilles af den 20-årige Iman Meskini, der er datter af en norsk mor og en tunesisk far.  Til daglig læser hun arabisk og mellemøstlige-studier på Oslo Universitet.

Hendes mor konverterede til islam som 20-årig, og forældrene skulle ifølge skuespillerinden have et meget afslappet forhold til religion.

Iman Meskini er selv troende og går ofte i Rabita-moskeen i Brugata i Oslo, og ligesom Sana går hun også ofte til foredrag i moskeen.

Hendes opvækst ligner på mange måder Sanas.

»Jeg voksede op i Kolbotn (syd for Olso, red.), og var en af få muslimer i området – og i det hele taget en af de få, som ikke var helt etnisk norsk. Jeg havde det fint nok med mig selv, og havde jo mine søskende og min mor, som også gik med hijab – men jeg oplevede alligevel at føle mig anderledes,« har skuespilleren udtalt til den norske studenteravis Universitas.

Hijabben har hun valgt at gå med ikke bare fordi den er flot, men også fordi den ansporer mange samtaler.

På det sidste har jeg fået flere og flere kommentarer på, hvem jeg er som person, og ikke bare på rollen som Sana. Det varmer mig meget, når folk skriver at jeg er et forbillede
Iman Meskini "Skam"-skuespiller

»Fordi jeg går med hijab, er det faktisk lidt lettere for mig at komme i kontakt med folk. Den viser, at jeg tilhører en religion, som tror på en gud, og det signalerer til folk, at det er et tema der interesserer mig. Hvis de så også tror på noget, har man straks noget til fælles.«

Iman Meskini er klar over, at Sana er blevet et forbillede for mange og udtaler også, at hun selv synes karakteren er »cool«.

»Men hun er jo en opdigtet karakter. På det sidste har jeg fået flere og flere kommentarer på, hvem jeg er som person, og ikke bare på rollen som Sana. Det varmer mig meget, når folk skriver at jeg er et forbillede for unge muslimske piger,« udtalte hun i november 2016 til Universitas.

Ligesom de øvrige "Skam"-skuespillere har Iman Meskini givet yderst få interviews i den tid, serien har kørt, ikke mindst nu, hvor den sidste sæson sendes.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side

Kommentar: Ministerfyring er brandslukning, når den er værst

Palle Weis
Fyringen af Esben Lunde Larsen kom tre dage inden samråd og kritiske rapporter er det seneste eksempel , at politik som uendelige studehandler bliver mere og mere skamløst.
Annonce
Annonce
Svimlende smuk udstilling i Danmarks ældste by
Da Marco Polo ankom til Kina i det 13. århundrede, var han tydeligt begejstret for Østen, som på mange områder virkede mere avanceret end hans hjemlige Venedig. Aktuel udstilling på Museet Ribes Vikinger tilbyder et blik på den kultur, Polo så og beskrev. 
Se flere
Svimlende smuk udstilling i Danmarks ældste by
Da Marco Polo ankom til Kina i det 13. århundrede, var han tydeligt begejstret for Østen, som på mange områder virkede mere avanceret end hans hjemlige Venedig. Aktuel udstilling på Museet Ribes Vikinger tilbyder et blik på den kultur, Polo så og beskrev. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her