*

Film & tv

Tv-festival indtager Cannes

Filmfestivalen i Cannes kan forvente en lillesøster til næste år.

Fra næste år skal den sydfranske by have en tv-festival. Foto: Lionel Cironneau

Mange forbinder nok den sydfranske by med den årlige filmfestival, hvor gadebilledet i 10-12 dage oversvømmes med sportsvogne og filmstjerner, indtil de prestigefyldte Gyldne Palmer er overrakt. Men Cannes er ikke kun for film. Det mener byens borgmester, David Lisnard, som allerede fra næste år vil lancere en tv-festival med navnet Cannes Series.

Det skriver Filmmagasinet Ekko.

»Vi vil benytte den samme model som filmfestivalen,« sagde David Lisnard på et pressemøde tidligere på ugen.

Det betyder i store træk, at ligesom filmfestivalen kommer tv-pendanten efter alt at dømme til at bestå af en hovedkonkurrence med 10 internationale serier, der alle premierer på selve festivalen.

Vinderen krones af en jury bestående af fem personer.

Årets filmfestival løber i år fra d. 17.-28. maj, og spekulationerne er allerede i fuld gang. Ifølge Ekko ligner den tidligere Cannes-vinder Michael Haneke, en klar favorit til at snuppe De Gyldne Palmer.

Michael Haneke har tidligere vundet hovedkonkurrencen for "Amour" (2012) og "Det hvide bånd" (2009).

Samtidig gisnes der om, hvorvidt den premiere-sky Woody Allen for fjerde gang kommer til at åbne festivalen. Denne gang med filmen "Wonder Wheel".

Den 81-årige, amerikanske instruktør, som måske bedst kendes for filmene "Manhattan" og "Annie Hall", producerer stadig en film om året. Mange af dem får premiere på den franske riviera.

Årets danske bidrag, der kommer fra hhv. Jens Dahl og Annika Berg, spås ikke de store chancer i hovedkonkurrencen.

Filmfestivalen er med undtagelse af et enkelt år blevet afholdt hver maj måned siden 1946.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

På denne side finder du Jyllands-Postens dækning af filmfestivalen i Cannes.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her