*

Film & tv

Love Actually vender tilbage - i 10 minutter

Til marts sender BBC en opfølgning til den stærkt populære film fra 2003.

LONDON

Filmen "Love Actually" fra 2003 vender nu tilbage på skærmen. Som en del af tv-kanalen BBC's velgørenhedsarrangement The Red Nose Day vises en 10 minutters fortsættelse af den stærkt populære film, der er blevet en moderne juleklassiker. Det sker den 24. marts.

Love Actually er en række kærlighedshistorier blandt personer, der viser sig at være forbundet med hinanden. En af de små historier handler om premierministeren, der forelsker sig i en lidt kraftige sekretær - hvis man altså vil kalde hende for kraftig.

En anden handler om drengen Sam, der har mistet sin mor og nu er stærkt forelsket i en pige fra skolen. Thomas Brodie-Sangster, der i sin tid spillede Sam, er i mellemtiden blevet en ung mand på 26 år. Han spiller ligesom sin stedfar i filmen, Liam Neeson, også med i opfølgeren.

Handlingen af "Comic Relief Actually", som opfølgeren kaldes, kendes ikke i detaljer, men optagelserne finder i disse dage sted i London, og blandt andet er Thomas Brodie-Sangster og Liam Nesson blevet optaget af et filmhold, mens de sad og talte på en bænk ud til Themsen - ligesom i originalen.

Skuespillerne Colin Firth, Bill Nighy, Kiera Knightley og Rowan Atkinson (kendt som Mr. Bean) spiller også med i opfølgeren.

Den oprindelige film indeholder flere minderige scener. Her er to af dem:

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV

Katten efter musen

Paul Verhoevens ”Elle” om en kvinde, der bliver voldtaget, men som tilsyneladende ikke lader sig påvirke, er Isabelle Hupperts film, mere end det er instruktørens.
Annonce
På den anden side
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her