*

Film & tv

Chef i DR ansatte sin ven til toppost på ulovlig vis

Stillingen som orkesterchef for DR's underholdningsorkester blev aldrig slået op, inden den gik til ensemblechefens gode ven. Direktør i DR erkender lovbrud.

DR

Møgsagerne synes i øjeblikket at hagle uophørligt ned over DR-byen. Fornylig røg nyhedschef Ulrik Haagerup i mediemaskineriet, efter en sag om optjente bonuspoint på hans flyrejser mellem hjemmet i Jylland og DR-byen på Amager i København. Nu skriver BT, at DR's ensemblechef, Kim Bohr, gennem en årrække har uddelt topstillinger til vennen Klaus Ib Jørgensen, uden at stillingerne blev slået op.

Det gælder også, da Klaus Ib Jørgensen i 2012 fik overdraget jobbet som chef for DR's underholdningsorkester.

Underdirektør i DR Kultur, Julie Vig Albertsen, erkender, at ansættelsen var i strid med loven.

»Stillingen som orkesterchef for DR Underholdningsorkestret burde være slået op. Jeg er ikke i tvivl om, at vi fik den rette mand, men vi har vurderet proceduren igen og må sige, at det er en fejl, og at stillingen skulle være slået op, og det skal jeg beklage,« skriver hun i en mail til BT.

DR betaler 27.400 kr. hver måned for at få direktør på arbejde

Men det er langt fra et enestående tilfælde. Klaus Ib Jørgsen har haft flere cheftitler i DR, uden at en eneste har været slået op.

»I mine øjne burde en og formentlig to af de stillinger, Klaus Ib Jørgensen har haft i DR, være blevet slået op,« siger Karen-Margrethe Schebye, advokat og partner i SJ Law.

Ifølge BT's oplysninger er flere chefer i DR's ensembler sovset ind fælles relationer og tidligere fælles arbejdspladser.

I Klaus Ib Jørgensen og Kim Bohrs tilfælde er relationen så stærk, at de to har en privat brevudveksling, som BT ikke kan få aktindsigt i.

»Et ord, der falder lige for her, er, at der er tale om en vennetjeneste i et meget sammenspist miljø,« siger Knut Gotfredsen, formand for Transparency International.

DR ændrer praksis for nyhedsdirektørs licensbetalte "bonuspoint-ordning"

Men DR afviser, at der skulle være tale om nepotisme.

»Klaus Ib Jørgensen og Kim Bohr havde dengang et professionelt kendskab til hinanden i et forholdsvis lille klassisk musikmiljø i Danmark,« skriver Julie Vig Albertsen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side

Kommentar: Er 1,2 millioner højtuddannede ikke lige i overkanten?

Palle Weis
Hvis vi også i fremtiden vil have et velfærdssamfund, var det måske en god idé at se i øjnene, at vi endnu er et landbrugs- og industrisamfund.
Annonce
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her