*

 

Breaking
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Film & tv

Eurovision indfører nyt pointsystem for spændingens skyld

Ændringen af reglerne sker for at få et bedre og mere spændende show, siger Eurovision-chef Jon Ola Sand.

Det nye format er inspireret af afstemningssystemet i Melodifestivalen, Sveriges nationale melodigrandprix. Foto: Kerstin Joensson/AP

Når Eurovision Song Contest skal afholdes i Stockholm fra 10. til 14. maj, så bliver det med en stor ændring i regelsættet.

Det skriver Eurovision Song Contest, der også er kendt som Det Internationale Melodi Grand Prix, på sin hjemmeside.

For første gang siden 1975 bliver det højeste antal point, der gives, nemlig ikke de berømte 12 point.

- Den nye måde at præsentere stemmerne på er et stort skridt fremad i forhold til at få et bedre tv-show, men også for at gøre konkurrencen mere spændende, siger Jon Ola Sand, som er chef for Eurovision Song Contest, til hjemmesiden.

Kærlighedssoldater overraskede ved Dansk Melodi Grand Prix

Hidtil er seernes og juryens stemmer blevet præsenteret samlet, og de har dannet grundlag for pointene 1 til 8, 10 og 12, som er gået til de ti lande, der har fået flest stemmer.

Denne pointdeling har dette års Eurovision-værter, svenske SVT, i samarbejde med den europæiske tv-union EBU, i 2016 lavet om på.

I år vil juryens stemmer alene danne grundlaget for, hvilke lande der skal have pointene 1 til 8, 10 og 12.

Efter at de point er fordelt, vil seernes point blive delt ud.

- Folkets stemmer vil land for land blive omregnet til pointene 1 til 8, 10 og 12. Herefter samles det hele i samlede tal, som uddeles af værterne, siger Christer Björkman, producent på årets Eurovision, til SVT.

Lighthouse X vinder grandprix: Intet balskørt i Sverige

Det betyder, at hvis alle 43 lande for eksempel giver Danmark 10 point, så får Danmark 430 point fra seerne.

Der er ifølge Eurovisions hjemmeside en god grund til ændringen af reglerne.

- I flere år har vinderen af Eurovision Song Contest været kendt længe før afslutningen på afstemningen, da det har været teknisk umuligt for andre sange at indhente den førende, skriver Eurovision på sin hjemmeside.

- Med det nye system vil vinderen først være kendt i de sidste minutter af showet. Det nye format, som er inspireret af afstemningssystemet i Melodifestivalen, Sveriges nationale melodigrandprix, har været diskuteret siden 2012.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Mest læste kultur
Annonce
Film & TV

På dybt vand

Blake Lively kæmper ene kvinde mod en blodtørstig haj i en ret så virkningsfuld, men også plat gyserfilm.

Søskendekærlighed

Japans store filmhumanist har lavet endnu en poetisk fortælling, denne gang krydret med økofilosofiske undertoner.

En kvinde med en plan

Kate Beckingsale bobler og syder i en infamt god hovedrolle i Jane Austen-filmatiseringen ”Love & Friendship”.

Dokumentar: Realistisk optimisme

En fransk skuespiller og journalist rejser rundt i verden – 10 lande – og viser, hvordan forskellige mennesker kreativt tager sig af miljøproblemer, trafikale udfordringer og pædagogisk fornyelse.
Annonce
På den anden side

Kommentar: En ny pligtfølelse virker ikke lige rundt om hjørnet

PALLE WEIS
Psykologen Svend Brinkmann skal have point for at appellere til pligtfølelsen, men det kræver nok lidt mere end at opfordre til godhed.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her