*

Breaking
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Film & tv

Fransk Guldpalme-vinder fundet for fræk til franske biografer

Sexscenerne i filmen "Adéles liv - kapitel 1 & 2" er ifølge fransk appeldomstol for realistiske.

Den 17-årige Adéle, spillet af Adéle Exarchopoulos (tv.), forelsker sig i den lidt ældre Emma, spillet af Lea Seydoux, i filmen "Adéles liv - kapitel 1 & 2". Foto: AP/Courtesy Sundance Selects

Hvor mange biografer, der indtil for nylig overhovedet viste "Adéles liv - kapitel 1 & 2", er uvist, men sikkert er det, at det er slut nu.

I december afgjorde appeldomstolen i Paris, at filmen, der i 2013 vandt Guldpalmen ved filmfestivalen i Cannes, ikke længere må vises i biograferne.

Ifølge afgørelsen skyldes det, at visse af sexscenerne ganske enkelt er for realistiske for et yngre publikum, samtidig skal klassifikationskommissionen nu undersøge, om filmens hidtidige aldersgrænse på 12 år skal sættes op.

Det skriver Le Monde.

Kulturministeren Fleur Pellerin har bebudet, at hun vil tage sagen hele vejen til Højesteret, men afgørelsen lægger også op til, at forbuddet kan bortfalde, hvis aldersgrænsen sættes op.

"Adéles liv - kapitel 1 & 2" fik premiere i de franske biografer i oktober 2013. Filmen, der nu blot kan ses på dvd og på nettet, handler om en teenagepige, som forelsker sig i en lidt ældre kvinde, og det er altså i beskrivelsen af de tos forhold, at sexscenerne indgår, bl.a. en meget omtalt 10 minutter lang scene.

Biografforbuddet er bl.a. blevet kritiseret af det franske distributions- og produktionsfirma ARP samt advokaten Agnès Tricoire fra Den Franske Liga for Menneskerettigheder og filmens distributør Wild Bunch.

Dansk nøgenforbud vækker opsigt i udlandet

Men filmens instruktør, Abdellatif Kechiche, forstår godt ønsket om at sætte aldersgrænsen op. Han siger til Le Monde, at han aldrig havde forestillet sig, at filmen skulle ses af børn ned til 12 år, og at han ikke vil anbefale den til sin datter, før hun er 14-15 år.

Kravet om et forbud kom fra den konservative, katolske forening Promouvoir, som har indledt et korstog mod de film, som man mener kan være skadelige, både når det gælder sex og vold.

Siden september 2014 har Promouvoir med grundlæggeren og advokaten André Bonnet i spidsen forsøgt at få indført et forbud mod "Adéles liv". Men kampen for de »jødisk-kristne værdier« begyndte allerede i 1996, og siden har Bonnet har haft held med sit forehavende flere gange.

Tyrkiet forbyder Triers Nymphomaniac

Også den franske film "Love", der fik premiere i Danmark i december, er stødt ind i André Bonnet og dermed problemer. Filmen, der viser sine mange sexscener i 3D, fik fire stjerner af Jyllands-Postens anmelder og disse ord med på vejen:

»Når der ikke er noget videre skandaløst over Noés film, er det, fordi han sådan set er lykkedes med at forløse sin drøm om at skabe en film, der forener sex og kærlighed. Nok er det mærkværdigt at skulle se på kopulerende kroppe i biografen sammen med andre. Men de mange sexscener er i og for sig ikke spektakulære, fordi de er så normale.«

Oprindeligt lød aldersgrænsen for filmen på 16 år, men efter at den klassificering blev taget op ved en forvaltningsdomstol i Paris - formentlig på initiativ af André Bonnet - blev aldersgrænsen ændret til 18 år. På trods af at filmen havde været vist i biograferne i tre uger på dette tidspunkt.

Dengang kaldte instruktøren Gaspar Noé afgørelsen for noget vrøvl i avisen Libération.

Han mente ikke, at det ville få nogen betydning for filmens succes, måske kunne det tværtimod øge interessen, men han var bekymret for, at »instruktører eller producenter måske begynder at blive bange. Der er en risiko for, at filmskabere eller forfattere udøver selvcensur.«  

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV

En klovns genvordigheder

Chocolat er navnet på en klovn, der i samspil med en anden, Footit, omkring år 1900 fornyede klovnekunsten. Chocolat var sort, og filmen fortæller om hans trængsler i en kultur præget af både blød og brutal racisme.
Annonce
På den anden side

Kommentar: Helt på spanden uden dannelse

PALLE WEIS
Hvis konkurrencestatens bondesnu kømandslogik fortsætter sit amokløb mod dannelse og viden, står vi først for alvor dårligt rustet i den globale konkurrence, vi er så bange for at tabe.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Kun en time fra Madrid: Hotel med værelser hugget ind i 1.000 år gammel fæstningsmur
I Buitrago får man ufriseret natur, stilhed og fravær af masseturisme. Man kan vandre på en tusind år gammel fæstningsmur, tage bad inde i muren og få historien om Picassos barber. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her