Kendt skuespiller sulter sig til rolle
Hun synes, at det er i orden at presse sig selv for en rolle, så længe det ikke er livsfarligt.
Sonja Richter vidste godt, at rollen indebar en del vægttab, da hun først sagde ja til at spille den tilfangetaget politiker, Merethe Lynggaard, i Jussi Adler-Olsens krimi "Kvinden I Buret".
Og fra start af har hun været spændt på, hvordan det ville gå med at være på sultegrænsen.
- Jeg har været lidt nervøs for, hvor sulten jeg skulle blive. Og hvis jeg taler lidt mærkeligt, så er det fordi, jeg er lidt i et sultedelirium, siger hun.
- Jeg føler mig en lille smule skæv og har enormt mange madfantasier. Noget så mærkeligt som et spejlæg bare giv mig det. Det er helt åndssvagt faktisk, tilføjer den sultne skuespillerinde.
Tabt syv kilo indtil videre
Hvor meget hun vejer, vil hun ikke afsløre. Men indtil videre har hun tabt syv kilo af sin i forvejen lille størrelse - og målet er endnu ikke nået.
Richter understreger dog, at vægttabet er et forsøg på at gøre historien så virkelig som muligt.
- Det er bare for at gøre det mere troværdigt, og vi kan jo ikke nå at gøre hende så tynd, som vi kunne ønske, forklarer den 38-årige skuespillerinde.
Aldrig gået så hårdt til værks før
Sonja Richter erkender, at hun aldrig er gået så hårdt til værks for en rolle før. Og det synes hun et eller andet sted er fedt - så længe det er sikkert:
- Det skal selvfølgelig ikke gå hen og blive livsfarligt. Men en eller anden grad af pres, kan jeg ikke se, er så galt. Man ødelægger også sig selv, når man løber et maraton og så kommer man sig igen.
"Kvinden I Buret" får premiere i efteråret 2013 - og det er meningen, at de tre efterfølgende bøger skal filmatiseret til at få premiere i slutningen af henholdsvis 2014, 2015 og 2016.

Emmelie: Det er så overvældende

Emmelie: Det er så overvældende
Nato-general: Dansk millionbistand forsvinder
En tredjedel af den danske bistand til Afghanistan forsvinder i korruption, advarer general. Minister afviser Læs artikel
Ekspert: Italiens krise styrker mafiaen
Nicki P. i vanvittig præstation
Med brud på armen kørte Nicki Pedersen sig på podiet i det tjekkiske speedway-grand prix. Læs artikel






