Annonce
Annonce
tirsdag 21. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Film & tv 22.11.12 kl. 15:18

Flere navne klar til Adler-Olsen-film

Der er kommet flere skuespillere på rollelisten til filmatisering af Jussi Adler-Olsens krimi om Afdeling Q.

Herhjemme har den danske krimibestseller indtil videre solgt over 1.250.000 eksemplarer - og 6.000.000 på verdensplan.

Men succesen slutter ikke her.

Serien om Afdeling Q og Carl Mørck bliver til i alt fire spillefilm, og flere af skuespillerne, som skal medvirke i "Kvinden i buret," er allerede afsløret.

Hidtil har det bl.a. været offentliggjort, at Nikolaj Lie Kaas skal spille vicekriminalkommissær Carl Mørck, og nu er endnu to blevet føjet til rollelisten.

Centrale roller

Troels Lyby har fået rollen som Carl Mørcks makker - Hardy. Troels Lyby er bl.a. kendt fra spillefilm som "En kort en lang" (2001) og seneste "Klassefesten" (2011), og derudover har han medvirket i en lang række danske serier som "Krøniken" (2006) og "Forbrydelsen" (2007).

Mikkel Boe Følsgaard har også fået tildelt en central rolle. Han skal spille Uffe - Merethe Lynggaards hjerneskadede lillebror.

Den unge skuespiller har for nylig fået sit karrieremæssige gennembrud i rollen som Kong Christian 7. i Nikolaj Arcels prisbelønnede "En Kongelig Affære" (2012).

Premiere næste efterår

Filmen instrueres af Mikkel Nørgaard, mens Nikolaj Arcel står for manuskriptet.

Ud over Nikolaj Lie Kaas og de to netop afslørede skuespillere, skal bl.a. Sonja Richter og Søren Pilmark medvirke i filmen.

"Kvinden i buret" får biografpremiere næste efterår og bliver den første af fire spillefilm om Afdeling Q.

Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

Handleplan skal bremse diagnose-boom

I dag præsenterer socialministeren en storstilet plan for kommunernes ADHD-indsats. Læs artikel

Aserbajdsjan kuglegraver grand prix-point

Præsidenten vil undersøge, hvorfor Rusland ikke fik point. Læs artikel

Ekspert undrer sig over finansiering

Men der er en torn i finansieringen, siger en arbejdsmarkedsforsker. Læs artikel

Danfoss har milliarder til opkøb

Danfoss er kommet styrket gennem krisen og vil købe op. Læs artikel

Autister skal finde fejl i softwaren

Softwaresselskab har indgået aftale om at ansætte autister. Læs artikel

Erhvervsmanden Haldor Topsøe er død

Grundlæggeren af Haldor Topsøe A/S, Haldor Frederik Axel Topsøe, er død. Læs artikel
Annonce
Kultur Premium
Anmeldelser
På den anden side
JP TV
Annonce
Fotoredaktionen anbefaler
Søg i vejviseren
Annonce