Forbrydelsen III (9): Tæt på Forbrydelsen

FORBRYDELSEN III

AFSNIT 9

DR søndag aften

Det er med gode krimier som med gode farcer. De er konstruerede ved et skrivebord, omhyggeligt og minutiøst. Der er nemlig dels et krav om logik – kabalen skal gå fuldstændig op til sidst – dels en indre mekanik, som helst ikke må blive alt for tydelig.

Det samme gælder urimelighederne. I farcen skal tempoet være højt, så vi ikke tænker for meget over tingene. I krimien har det fortættede gys og den elegante optrevling af gåden samme skjulende funktion.

Bond-skurk

Det er her, ”Forbrydelsen III” er dumpet i lige lovlig mange gange. Med en skurk, der ligner James Bond med hensyn til mobilitet og kendskab til alt – fra køreplaner og datafiler til Folketingets underjordiske gange.

En skurk, der synes forbløffende adræt, med nærmest overnaturlige kræfter trods revolverkugler i kroppen og øjensynligt bloddryppende sår, og som når fra den ene lokalitet til den næste på forunderligt kort tid.

Logikken haltede

I den henseende har ”Forbrydelsen III” unægtelig virket en smule komisk. Netop fordi logikken haltede og urimelighederne blev så tydelige. Det samme gælder mørklægningsfikseringen, senest her på verdens formentlig dårligst oplyste fødegang, og i kældre, hvor lyset tilsyneladende altid er sparet bort.

Undervejs kan man måske også blive en lille smule irriteret over en serie, hvor ingen af hovedpersonerne overhovedet lytter til hinanden, men bare konsekvent følger deres eget hoved. Måske er det derfor, at det skal tage ti afsnit at få opklaret sagen.

Kidnapper elimineret

Sidste søndag efterlod os med nye mistænkte hovedbagmænd – både Zeeland-højrehånden (Stig Hoffmeyer) og statsministerens bror (Jonatan Spang).

Denne søndags afsnit fik effektivt elimineret kidnapperen og måske også højrehånden – nu mangler vi så bare den egentlige skurk og de mulige medskyldige. Her er der fortsat dejligt mange i spil.

Det var derfor, at søndagens afsnit blev så godt. Fordi vi nu endelig slap for alt det James Bond-agtige og kunne koncentrere os om det vigtige – menneskers indbyrdes relationer, følelser og motiver.

Gennemovervåget samfund

Den pirrende afdækning, helt tæt på, tilsat en lille smule fødegangs-sentimentalitet. Nu er vi – omsider – spændte på sidste afsnit. Lad os håbe, at optrevlingen og afsløringen bliver lige så god, logisk og overrumplende, som vi fortjener efter ti søndage i sofaen.

Og mens vi venter på det, kan vi da lige skænke det en tanke, at det allermest skræmmende i serien måske har været demonstrationen af, hvor gennemovervåget et samfund, vi tydeligvis lever i. Hvor alt og alle tilsyneladende kan tjekkes via kreditkort-udskrifter, mobil-lister og kamera-optagelser af alle offentlige rum. Har vi virkelig lyst til det?