*

Film & tv

Dansk filmselskab sagde nej til millioner

Økonomisk trængte Zentropa kunne i 2005 have fået en gevaldig pengeindsprøjtning, men sagde nej til 63 millioner.

Torben Røsler fortæller i Jyllands-Posten torsdag, at han godt kunne have hævet sit bud, men han følte sig ikke velkommen i filmforretningen, der har til huse i en kaserneby i Avedøre. Foto: Lars Poulsen/AP

Men en aftale med rigmanden Torben Røsler kollapsede, da han "kun" ville betale 63 mio. kr. for halvdelen af firmaet og dets bagkatalog. Zentropa var på daværende tidspunkt ude efter 70-75 mio. kr.

I stedet endte Zentropa med at sælge til medarbejderne i 2006 for mindre end det halve af Røslers bud, en handel, der senere skabte uro i selskabet, fordi Zentropa pludselig løb ind i dårlige resultater.

Medarbejdernes værdipapirer skulle have været en sikker gevinst baseret på afdragsfrie lån i Forstædernes Bank, men da Zentropa fik underskud, begyndte banken at forlange penge. Senere blev det så hårde tider i Zentropa, at en stribe folk fyret og tog svage aktier med sig.

Gælden halveret

Nordisk Film købte sig ind i Zentropa i 2008 og med mastodontens indtræden, fik medarbejderne halveret deres gæld.

Torben Røsler fortæller i Jyllands-Posten torsdag, at han godt kunne have hævet sit bud, men han følte sig ikke velkommen i filmforretningen, der har til huse i en kaserneby i Avedøre.

»Jeg brugte en del tid på at gennemgå tingene ude på Zentropa. Der var ikke nogen, som sagde noget dårligt til mig. Men jeg fik nogle fjendtlige signaler. Det var bare sådan noget, at man kunne mærke. En fornemmelse a la "nu kommer der sådan en pengemand og stjæler det, som vi har skabt". De syntes helt klart ikke, at det var særligt sjovt, at der skulle sælges til ham der it-fyren,« siger Torben Røsler.

Godt forhold i dag

Han har et godt forhold til Peter Aalbæk Jensen i dag.

Sammen med Røsler og et par andre rigmænd stiftede Peter Aalbæk Jensen og Lars von Trier igennem deres fællesejede Zentropa Staten i 2006 selskabet Papkassen ApS.

Associationerne går direkte til den gamle røde sømandsboss Preben Møller Hansen, der altid kunne skaffe en papkasse fyldt med penge, når en ulovlig strejke gjorde det nødvendigt at banke penge op af jorden fra ukendte glade givere.

Mønt på kistebunden

»Vi er alle folk med lidt mønt på kistebunden. Siden har vi sammen investeret i filmen "Remix". Og vi har blandt andet skudt penge i selskabet Movie Europe, som Peter Aalbæk Jensens bror, Niels, har stiftet,« forklarer Torben Røsler.

Foruden Torben Røsler, Peter Aalbæk Jensen og Lars von Trier tæller Papkassens anpartshavere Lauritzen-formanden Bent Østergaard og Torben Hjort, der blandt andet er storaktionær i firmaet Catpen med en egenkapital på 750 mio. kr.

Læs artiklen i Jyllands-Posten torsdag.  

Få digital adgang til artiklen. Find det abonnement, der passer dig bedst: Klik her

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Aarhus OPDATERET KL. 22:23

Det sagde bang, og så var vi kulturhovedstad

Nu er det sket: Rådhustårnet strålede i et stort lysshow, og gaderne rungede af musikalske indslag, da åbningsshowet gennem byens gader lørdag aften skød kulturhovedstadsåret i gang for hele byen.
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side

Kommentar: Han var noget så usædvanligt som en intellektuel verdensstjerne

PALLE WEIS
Den polsk-engelske sociolog Zygmunt Bauman døde i mandags. Han formåede som de færreste på blændende vis at analysere vor tids utroligt komplekse forandringer inden for livsformer, sociale strukturer og politik.
Annonce
Annonce
Pilgrimsfærd til Alfa-land
Et besøg på Alfa Romeos nyrenoverede fabriksmuseum lige uden for Milano er ikke kun et must for alfisterne. Flot arkitektur og avanceret multimedieteknologi gør det til en oplevelse for hele familien. 
Se flere
Biler
Pilgrimsfærd til Alfa-land
Et besøg på Alfa Romeos nyrenoverede fabriksmuseum lige uden for Milano er ikke kun et must for alfisterne. Flot arkitektur og avanceret multimedieteknologi gør det til en oplevelse for hele familien. 
Se flere
Arkæologens romance: »At gå rundt i Egypten er som at blive kysset af historien«
Jeanette Varberg elsker at rejse til Egypten for at se resten af den kultur, hvor de perler, hun en dag fandt i magasinet under Moesgaard Museum ved Aarhus, blev fremstillet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her