Danmarks mest sexede - i København
Amerikansk medie-interesse omkring dansk stjerne, der på flere fronter er aktuel i USA.
"I og omkring hans fødeby København rangerer Mikkelsen rutinemæssigt som den mest sexede mand i Danmark blandt kvinder (og sikkert også nogle mænd) der stemmer om den slags."
Det skriver journalisten Ann Hornaday i indledningen til et Washington Post-interview med skuespillere Mads Mikkelsen, der er aktuel i USA med to film og en kommende tv-serie.
I interviewet svømmer journalisten også lige lidt hen over, hvad hun beskriver som Mikkelsens mandelformede øjne, hans ørnenæse og fyldige læber inden hun kommer til sagen.
To film og tv-serie
Og sagen er lige nu for amerikanerne "A Royal Affair" (En kongelig affære) og "The Hunt" (Jagten) i hvilken Mads Mikkelsen har hovedrollen.
Fremadrettet er den danske skuespiller netop i Toronto gået i gang med optagelserne til sit næste store amerikanske projekt: En NBC-produceret tv-serie der er baseret på figuren Hannibal Lecter - kanibalen, der tidligere er fremstillet af Anthony Hopkins.
I forbindelse med optagelserne har Mads Mikkelsen og hans familie midlertidig slået sig ned i Toronto.
Om sin rolle som Hannibal Lecter siger Mads Mikkelsen blandt andet til den amerikanske avis:
Engel og djævel
"Han er meget, meget svær at definere. For ham ligger skønheden lige der mellem liv og død, og han ser verden som én stor mulighed. Indlysende, at vi kan blive enige om at hans værk ikke er sundt for nogen. Måske ham selv.
Men han er ikke en klassisk psykopat. Har har masser af empati, men han er bare ikke tilstrække velsignet med evnen til at vise følelser. Han er en krydsning mellem en engel og en djævel."
Lidt som De Niro
I artiklen viger instruktøren af "En Kongelig Affære", Nikolaj Arcel, i øvrigt ikke tilbage, for at sammenligne Mads Mikkelsen med en af de største amerikanske skuespillere:
"Han har haft en karriere lidt som Robert De Niro. Han begyndte med at spille en lømmel, lidt en oprører, lidt en farlig person. Som han er blevet ældre har han spillet den romantiske hovedrolle i adskilllige danske film - ja, selv i komedier.
Han er uden sammeligning den største stjerne vi har i Danmark og han er den førende drama-skuespiller."

Sjælden Potter-bog solgt for rekordbeløb

Skat genåbner gamle skattesager
Økonomer: Sortsynet har sat sig fast
Forbrugertilliden ligger stadig på et lavt niveau, viser nye tal. Læs artikel
Jagt på skattely kan give milliarder
Indgreb mod skattely kan give Danmark milliardindtægt, men to lande blokerer. Læs artikel
Se forskellen: Så smadret er Oklahoma
Voldsomt røveri mod Aarhus Casino
Gerningsmændene slap væk med et ukendt kontantbeløb. Læs artikel






