Krimi samler nationen foran skærmen
Der skulle en kvindelig kriminalassistent i strikketrøje til at slå grisehandleren og de andre i Korsbæk.
Trods en lidt blandet modtagelse, så var i det i forgangne uge "Forbrydelsen III", der søndag trak de fleste seerne - nemlig 1.463.440.
Men det kan nå, at vende idet samme kanal - DR1 - de næste lørdage fortsat genudsender "Matador", der i lørdags blev set af 1.449.500 seere.
Optællingen er som vanligt lavet af TNS Gallup TV-meter, der i øvrigt i løbet af 2013 vil begynde at inddrage tv-kigning på computere, smartphones og tablets.
DR satte sig også i sidste uge solidt på tredjepladsen i kampen om seerne, og det skete med dokumentarprogrammet "Pigen, der ikke ville dø", der vakte meget stor debat. 1.411.450 så med, da det blev sendt onsdag aften.
Vild med dans
På de næste to pladser lå TV2 med "Vild med Dans". Afgørelsen blev fulgt af 1.077.410 seerne mens "kun" 980.410 fulgte selve programmet.
Udover de nævnte programmer er det i høj grad programmer som "Hammerslag", "Spise med Price", "Bonderøven" og "Hvem vil millionær", der uge efter uge huserer på listen over de 20 mest sete programmer.
Musikprogrammet "Voice - Danmarks Største Stemme" på TV2 trak 756.410 seere, hvorfor der stadig er meget langt op til f.eks. de seertal, som DR scorer med "X Factor", der igen sendes fra januar næste år.
Hvad angår faste ugentlige magasinprogrammer er det DR1s "Penge", der uge efter uge ses af flest seere. I den forgangne uge nåede magasinet op på 869.400 seere.