Forbrydelsen III: Drama i mørkeland
”Forbrydelsen” kommer ikke rigtig ud af stedet. Søndagens afsnit trådte vande endnu engang.
DR DRAMA:
FORBRYDELSEN III, 4. AFSNIT
Søndag aften
Der var læsere på JP’s hjemmeside sidste søndag aften, der blev ophidsede over, at jeg havde skrevet, at kidnapperen blev spillet af skuespilleren Thomas Waern Gabrielsson.
Var det hele nu afsløret før tid? Vidste jeg noget, som jeg ikke burde give videre og som kunne ødelægge spændingen?
En bekymret redaktør fjernede skuespillerens navn, selv om det stod og fortsat står på rulleteksterne: ”GM: Thomas Gabrielsson”, foruden at enhver, der har set lidt til DRs drama-serier, vil kunne genkende Gabrielssons karakteristiske stemme.
Så det var skam ingen hemmelighed, der slap ud her, men blot en oplysning til den skarpøjede seer om, at kidnapperen bare er en håndlanger og ikke afgørende for den endelige opklaring og skurke-afsløring.
Lusk med minister
På plussiden i dette afsnit, hvor der sådan set heller ikke skete så meget, må noteres Søren Sætter-Lassens justitsminister – blikket til sidst, efter at han blev fyret af statsministeren, lover godt. Der er tydeligvis noget lusk her.
Også en god lille scene mellem Sarah og sønnen Mark. Måske vi skulle lade mobilerne ringe ud lidt oftere, mens vi koncentrerer os om de mennesker, der står lige foran os og har brug for vores hjælp.
Men igen i aftes sad jeg tilbage med en vis undren. Rent dramamæssigt over, at politiet ikke for længst har tjekket alle, der har været i tæt forbindelse med Zeuthens private hjem, siden kidnapperen tydeligvis ved så meget om familien og Emilies legetøj?
Men nok så meget med en funderen over, hvorfor de mon aldrig tænder lyset i den serie? Sarah og co. tonser for eksempel rundt på Rigshospitalet i det ene mørke rum efter det andet i hælene på en morder. Tænd dog lyset, siger jeg ophidset til skærmen, men de lytter tydeligvis ikke, de tossehoveder.
Og lidt senere undersøger politiet autocamperen for spor – i bælgravende mørke. Er der noget at sige til, at det måske går lidt trægt med opklaringen? Tilsvarende når mor og hendes nye kæreste roder i Emilies ting og sager efter mulige spor, tænder de selvfølgelig ikke lyset i loftet. Og kommer vi endelig uden for de mørke og kolde stuer, er det naturligvis regn og gråvejr!
Det bliver ved og ved
Hvorfor generer den slags mig? Fordi ”Forbrydelsen” giver sig ud for at være skinbarlig virkelighed, ikke en science fiction-gyser eller noget andet hurtiggående amerikansk, men dansk virkelighed. Og så må personerne også reagere i et virkeligt univers. Men dette her er udartet til manér og lysdesigner-tyranni, der irriterer, fordi det bare bliver ved og ved.
Det gør snapperiet også personerne imellem, men i søndagens afsnit dukkede der da heldigvis også et par forsigtigt venlige ord op undervejs, hvilket lettede lidt på stemningen.
Og så hjælper det naturligvis, at skuespillerne virker troværdige, og at man stort set kan høre, hvad de siger.
Så det er vel egentlig kun noget mere fremdrift i dramaet, jeg kunne savne, og kun synet, det kniber med. ”Mehr Licht”, som Goethe sagde, lige inden han døde. Ja, det ville være dejligt.
Hvad synes du om denne uges afsnit?