Ondskabsfulde intriger får et år mere
Genkomsten af elsket og hadet tv-drama er blevet så stort et hit - 7 millioner ser med hver uge.
Det er en satsning at genoplive en tv-serie, der efter 13 år med global succes lukkede i 1991.
Men det hjælper, når den kolde skurk fremstilles af den sammen som dengang: Larry Hagman
Det handler alt sammen om "Dallas", der skildrer den mildt sagt skruppelløse Ewing-familie, hvis overhoved J.R. Ewing (Hagman) ikke skyer nogle midler for egen vindings skyld.
Serien kører igen i USA i en helt ny udgave, og det ventes at denne vil blive solgt til en lang række af de lande, der tidligere har vist serien.
15 episoder i 2013
Og ikke nok med det.
"Dallas" har fået så stor succes i USA, at tv-selskabet TNT har meddelt, at der allerede er indgået kontrakt om endnu en sæson af serien, hvilket betyder at der indspilles 15 nye episoder til visning i 2013.
Udover over Hagman ses også Patrick Duffy og Linda Gray i deres oprindelige roller som henholdsvis Bobby Ewing og Sue Ellen.
Den aktuelle sæson af serien, der blev indledt i juni, er i gennemsnit blevet set af 7 mio. seere.