*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

mandag 15. september 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Film & tv 25.02.2012 kl. 11:31
Dyrlæge Albert Iversens datter, fysioterapeut Ulla Pedersen, om den vanskelige tid lige efter hendes fars henrettelse: "Der var en angst, der fulgte mig i mange år. En angst uden navn. " Foto: Liv Høybye

De efterladte: De hentede vore fædre

Filmen om Hvidsten-gruppen har premiere på torsdag. Hør efterkommere fortælle.

På torsdag er der landet over premiere på filmen ”Hvidstengruppen”, instrueret af Anne-Grete Bjarup Riis.

Den var Danmarks første nedkastningsgruppe og samtidig den mest effektive. Den blev stiftet af kroværten på Hvidsten kro, Marius Fiil, og dens medlemmer boede her eller i det nærliggende Spentrup, lidt nord for Randers.

Gruppen blev trevlet op af tyskerne i 1944, otte af dens medlemmer blev henrettet, andre kom i tysk tugthus. Det blev en tragedie, som sendte rystelser gennem hele egnen og trak lange spor i årene efter.

Vi har talt med flere af familiemedlemmerne om den tunge tid efter: Marius Fiils barnebarn og med døtrene af to centrale medlemmer.

Dyrlæge Albert Iversens datter, fysioterapeut Ulla Pedersen fortæller om den vanskelige tid lige efter hendes fars henrettelse i Ryvangen:

”Man var jo pligtopfyldende. Vi skulle jo passe skolen og mor husholdningen. Vi lå ikke om morgenen og var helt fortvivlede. Min lillesøster Helle døjede dog meget i skolen, hvor hun slet ikke kunne koncentrere sig.

Min yngste søster Tove og jeg talte om, at vi ikke brød os om at leve videre uden far. Men det var vel en ung reaktion på det frygtelige. Der var også en angst, der fulgte mig i mange år. En angst uden navn. For eksempel kunne jeg ikke tåle at se langsomt kørende, søgende biler.”

I tysk tugthus

Marius Fiils barnebarn Gudrun Paetch var kun to år, da hendes bedstefar og far blev skudt og hendes mor blev sendt i tysk tugthus. Moderen kom hjem i april 1945, men fik det aldrig rigtig godt igen.

”Da jeg var en helt ung pige, kunne jeg ikke forstå, at min mor var så ked af det” beretter Gudrun Paetch.

”Hun var trods kommet velbeholden hjem, og hun havde mig at komme hjem til. Hun fik en god mand, og de havde en god økonomi. Senere forstod jeg jo, at man selvfølgelig kan være ulykkelig alligevel.”

Med bedstemoderen var det noget helt andet.

”På hende kunne man aldrig mærke noget. Hun var ubeskriveligt stærk. Selvfølgelig har hun da haft sine fortvivlede stunder; jeg fik dem blot ikke at se. Hun holdt sig i gang hele tiden. ”Sorgen kan tæmmes, når man har arbejde”, sagde hun.”

Læs hele artiklen i dag i Kultur-sektionen i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Få digital adgang til artiklen. Find det abonnement, der passer dig bedst: Klik HER

------------

På kpn.dk kan du i morgen søndag læse mere om de historiske facts om gruppen

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Kultur lige nu
Tophistorie

Radio-spøgen, der udløste et selvmord

Domstol har foreløbig afsluttet sagen om sygeplejersken, der blev offer for grov medie-fup.
forsiden lige nu

Reinfeldt træder tilbage

Fredrik Reinfeldt træder tilbage som statsminister og partileder efter søndagens valgnederlag.

Provinsborgmestre kræver flere penge fra hovedstaden til velfærd

Aarhusborgmester fører an i et frontalangreb mod den såkaldte hovedstadsudligning.

Dansk børsfest er aflyst

Efter spirende optimisme har aktieuro og skuffende børsintroer bremset interessen for børsnoteringer.

USA: Arabiske lande vil bombe IS

Det amerikanske militær har aftaler på plads med flere arabiske lande, skriver New York Times.

Nu går russerne efter Ikea

Som svar på de nye vestlige sanktioner mod Rusland, chikanerer russerne nu Ikea.

Paven: Vi står midt i en verdenskrig

"Nu er det tid til at græde," lyder det fra pave Frans om de mange konflikter i verden.
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
Film & TV
På den anden side
TV
Annonce
Foto
Søg i vejviseren
Annonce