*

Film & tv

Dansk biografkæde advarer: Pas på svindel med sms-tilbud

Ifølge Nordisk Film Biografer har sms'en intet med biografkæden at gøre.

Omkring hver anden biografbillet, der sælges i Danmark, sælges i en af Nordisk Film Biografers biografcentre. Foto: Finn Frandsen

Nordisk Film Biografer, der er Danmarks største biografkæde, advarer i en mail til dets medlemmer om, at der i øjeblikket finder svindel med biograftilbud sted.

»Vi oplever i øjeblikket, at der sendes en sms rundt, hvor man kan få meget billige biografbilletter, fx to biografbilletter, 2 x popcorn og sodavand for 9 kr.,« lyder det bl.a. i mailen.

Har du modtaget en mail? Svindelforsøg mod millioner af Netflix-kunder

Ifølge Nordisk Film Biografer har sms'en intet med biografkæden at gøre. Der er derimod tale om et svindelnummer.

»Vi skal derfor på det kraftigste advare mod at gøre brug af dette tilbud. Dels da du aldrig modtager billetterne og da du skal indtaste dine kreditkortoplysninger med fare for efterfølgende misbrug,« skriver Nordisk Film Biografer i mailen.

Biografkæden, der består af 22 biografentre over hele landet, oplyser, at man er i gang med at opspore, hvem der står bag svindlen.

»Men da der er tale om ukendte personer i udlandet, har vi desværre ikke mulighed for at stoppe det,« forklarer kæden.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her