*

Film & tv

Zentropa stopper Aalbæks smæk i bagdelen

Virksomhedskulturen i Zentropa skal omlægges. Det er slået fast efter et møde mellem ledelsen og fhv. direktør og stifter Peter Aalbæk Jensen.

Peter Aalbæk Jensen har tidligere tildelt straffe i form af smæk i bagdelen. Arkivfoto: Mik Eskestad/AP

Den seneste tids blæst omkring Peter Aalbæk Jensens omgangsform i Zentropa får nu konsekvenser. De numseklask, som virksomhedens praktikanter, de såkaldte småtter, engang kunne tildeles som straf for fejl, er nu ikke længere tilladt.

Det skriver Zentropas ledelse i en pressemeddelelse.

»Zentropas ledelse og Peter Aalbæk har afholdt et møde om, hvordan ledelsen ønsker at arbejdsmiljøet og omgangsformen skal være på Zentropa. Der er opnået enighed om, at ledelsen fastlægger den fremtidige linje for virksomhedens arbejdsmiljø, og at alle medarbejdere er underlagt og skal respektere denne. Det skal ikke være en kultur på Zentropa at give eller modtage klask som belønning eller straf, uanset om det for alle parter opleves som sjovt,« hedder det i en pressemeddelelse.

Aalbæk: Det er helligt for mig at sige, hvad jeg vil

Ledelsen fastslår dog, at man ønsker en særegen virksomhed også i fremtiden:

»Virksomhedskulturen på Zentropa skal også fremover være farverig og alternativ, men vi ønsker ikke at krænke nogen og vil gennem dialog med alle ansatte opfordre til åbenhed om egne og andres grænser og behov, så vi sammen kan skabe en rummelig arbejdsplads. Vi ønsker at fortsætte Zentropas ånd i respekt for individet.«

Der er også lagt op til, at foretagendet vil se tilbage.

»Hvis nogen tidligere, nu eller i fremtiden, oplever at det er ubehageligt at være på Zentropa, på grund af aspekter som vedrører arbejdsmiljøet eller -kulturen, så vil vi gerne invitere til en dialog om hvordan vi kan blive bedre, eller hvis det er sket, hvordan vi kunne have taget bedre ansvar i den pågældende situation. Vi har alle et ansvar, og det vil vi være mere tydelige omkring.«

Peter Aalbæk Jensen er forlængst trådt ud af Zentropas daglige ledelse. Virksomheden tegnes i dag af adm. direktør Anders Kjærhauge og Rikke Ennis, Sisse Graum Jørgensen, Louise Vesth.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her