*

Billedkunst

Dannebrog brændes af i New York

Dansk kunstnergruppe står bag en digital afbrænding flaget, som nu udstilles på Manhattan.

'Rebranding Denmark' Illustration: Superflex

I aften klokken 20.30 vil Dannebrog brænde på Big Screen Plaza på Manhattan. Afbrændingen vil tage en halv time, den fandt også sted i går, vil den vil gentage sig torsdag og fredag.

Jeg er klar over, at det berører et følsomt emne for danskerne, at man viser Danneborg på denne her måde.
Tanya Toft, kurator for Nordic Outbreak

Flagafbrændingen er digital, og den er en del udstilling Nordic Outbreak, som i øjeblikket kører på storskærme i det centrale New York. Her bliver 30 værker af nordiske kunstnere projekteret på byens bygninger og storskærme.

Værket, der er af den danske kunstergruppe Superflex, hedder 'Rebranding Denmark'. Det blev oprindeligt skabt i 2006 som en kommentar på Muhammedkrisen.

Et følsomt emne

Udstillingen er arrangeret af Streaming Museaum og er kurateret af danske Tanya Toft, som i øjeblikket befinder sig i New York.

Nordic Outbreak åbnede med en Björk-video på Times Square. Foto: Ka-Man Tse
"Udstillingen sætter forkus på nordisk identitet i en digital tidsalder. I den sammenhæng er værket centralt, fordi det rejser vigtige spørgsmål til betydningen af nationale og kulturelle symboler og udfordrer nordisk selvforståelse," siger Tanya Toft til Jyllands-Posten.

Hun forstår godt, at en digital afbrænding af Dannebrog kan virke provokerende, men hun mener at værket skaber rum for diskussion af begivenhederne i 2006.

"Jeg er klar over, at det berører et følsomt emne for danskerne, at man viser Danneborg på denne her måde. Det er en refleksion over Muhammedkrisen, som jeg godt synes, vi kan forholde os til i dag. Og hvis ikke man kan reflektere i kunsten, hvor skulle man så kunne?" siger Tanya Toft.

Kan facilitere diskussion

Kuratoren vil ikke forholde sig til Muhammedkrisen eller til Superflex' værk som sådan. Hun mener imidlertid at det digitale formsprog, som flaget optræder i, kan medvirke til at fremme debat.

Dannebrog brænder frem til fredag i New Yorks gader. Foto: Nicole Schilit
"Formsproget river værket lidt ud af en dokumentarisk virkelighed, idet det ikke er en rigtig flagafbrænding vi ser. Det mener jeg bløder lidt op og oversætter værket til noget spiseligt, vi kan tale om. Det er en måde at facilitere en diskussion på," siger Tanya Toft.

Nordic Outbreak kommer til efteråret til København, men det er endnu ikke afgjort, om Superflex' værk også vil være blandt de 30 værker ved den lejlighed.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Postnord-ansat: Det er noget rod, kære politikere

Eigil Johannesen, fællestillidsrepræsentant for HK’erne i Postnord Danmark
Hvordan kan ejerne være uforberedte på et dårligt årsregnskab?
Annonce
Annonce
Billedkunst
Mere
Annonce
På den anden side
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her