*

Annonce
Billedkunst 28.08.2012 kl. 13:07

Kunstnere flygter fra udstilling i protest

De skulle have været 17, nu er der 5 kunstnere tilbage på svensk udstilling.

Lars Vilks er endnu engang endt i et stormvejr. Foto: Stigake Jensson/AP

17 svenske kunstnere skulle have præsenteret deres værker på udstillingen "Udda & Jämt" på länsmuseet Jamtli i Östersund fra den 30. september.

Men på nuværende tidspunkt er der blot fem kunstnere tilbage, som ønsker deres kunst vist frem på Jamtli.

Årsagen er den kontroversielle kunster og tegner Lars Vilks.

Er ikke længere velkommen

Vilks, som bl.a er kendt for at have tegnet profeten Muhammed som en hund, var udvalgt til at deltage i udstillingen med en videoinstallation.

Men han er ikke længere velkommen, lyder det fra museumsledelsen.

Tegneren har nemlig sagt ja til at tale ved den antimuslimske organisation SIONs møde i New York den 11. september.

Samtidig har han udtalt sig kritisk om islam.

Kontroversiel kunstner smidt ud af udstilling

Boykotter museum

Museets udmelding har fået en stor del af de øvrige medvirkende kunstnere til at trække sig, oplyser Sveriges Radios Kulturnytt.

Mens én trak sig af andre årsager på et tidligere tidspunkt, har 10 kunstnere, foruden Lars Vilks, valgt at holde deres værker væk fra Jamtli i protest.

Marianne Lindberg De Geer og Ola Åstrand var blandt de første, som boykottede udstillingen.

I et indlæg på expressen.se forklarede Marianne Lindberg De Geer:

”Alting bør kunne undersøges i et land, som vil kalde sig et demokrati. Og religion er et område, som magten til alle tider har allieret sig med, når det passede og viceversa."

Ikke egnet til et moderne samfund

Lars Vilks har tidligere fortalt Kulturnytt, at han ikke, som SION, mener, at islam er en trussel mod den vestlige verden af den simple årsag, at islams religiøse forestillinger "er uegnede til at blive indført i et moderne samfund".

Han erkendte samtidig, at visse muslimer med held har tilpasset sig det moderne samfund.

"Men de udgør jo ikke en stærk stemme," lød det.

Det var netop disse bemærkninger, som fik Jamtli til at reagere.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Kultur lige nu
Forsiden lige nu

Her er den skjulte klods i Legos succes

Vi hører aldrig om andet end klassiske klodser og kreativ leg, når Lego præsenterer sine rekordregnskaber. Men nu har Finans fået et indblik i feltarbejdet bag successen.
Annonce
Annonce
Billedkunst
Annonce
På den anden side

Kulturredaktøren: Stieg Larsson som krimifabrik

Stieg Larsson kunne ikke lide kapitalister. Forfatteren til den verdensberømte Millenium-serie, hvis tre bind har solgt i omegnen af 80 mio. eksemplarer på verdensplan, var stærkt kritisk over for det moderne samfunds gennemkommercialiserende træk.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
Stor guide: Ny bil til 70.000 kr. - men er den pengene værd?
Priskrigen raser på mikrobil-markedet. Men de billigste er sjældent det bedste køb. Stor gennemgang af de 14 mest populære modeller - og gode råd til købet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her