Fortsæt til indhold
Kultur

Her er verdens dyreste billedkunstner

Tysk kunstner er verdens dyreste nulevende kunstner, og han overgår dermed... sig selv.

Et maleri af den nu 81-årige tyske kunstner Gerhard Richter er nu det maleri af en nulevende kunstner, der har opnået det højeste hammeslag på en auktion.

En køber måtte betale intet mindre, end hvad der svarer til 211,8 millioner danske kroner.

Gerhard Richter - nu 81 år - regnes af mange som den største nulevende kunstner.

Maleriet - "Domplatz, Mailand" er fra 1968 og blev solgt via Sotheby's.

Slår egen rekord

Dermed slår han sin egen rekord, idet han alllerede indtog førstepladsen på listen over højeste priser givet for værker af nulevende kunstnere.

Hans abstrakte billede - "Abstraktes Bild" - blev i 2012 solgt for 21,3 mio. britiske pund.

Verdens største?

Gerhard Richter bor i Köln og er stadig aktiv kunstner. Af mange regnes han for en verdens største nulevende malere, og billedet, der er solgt, beskrives ofte som et af det 20. århundredes mesterværker.

Billedet blev solgt af Don Bryant - manden bag Napa Valleys Bryant Family Vineyard.

Køberen foretrækker anonymitet.