*

Billedkunst 18.12.2012 kl. 15:24

Malede blomster gennem 200 år

Statens Museum for Kunst står overfor et travlt år med nye tiltag og forandringer.

I det kommende år etablerer Statens Museum for Kunst (SMK) et tæt samarbejde med seks andre museer, anlægget omkring museet skal lægges om, og der er planlagt en række særudstillinger.

Blandt de planlagte særudstillinger er forårets store udstilling af blomstermaleri gennem 200 år.

Med godt 300 værker byder udstillingen på en sanselig vandring i blomsterverdenens mangfoldighed, og samtidig graver den et spadestik dybere og viser, at en blomst ikke bare er en blomst.

Udstillingen åbner den 22. marts og kan ses frem til 23. oktober.

Parkmuseerne

Marts er også måneden, hvor Statens Museum for Kunst sammen med Davids Samling, Statens Naturhistoriske Museum, Den Hirschsprungske Samling, Rosenborg Slot og Filmhuset danner Parkmuseerne.

Blomstermotiv malet af Johannes Simon Holtzbecker. Foto: SMK

Samarbejdet giver besøgende og parkgæster friere og nemmere adgang til de bedste kulturtilbud, der alle ligger omkring Kongens Have og Østre anlæg i København.

Blomstermotiv malet af Johannes Simon Holtzbecker. Foto: SMK

Samtlige syv kulturinstitutioner markerer museumssamarbejdet med udstillinger og begivenheder, der alle har blomster som omdrejningspunkt.

Omlægning og byggeri

I begyndelsen af næste år tages første spadestik til den omfattende omlægning og fornyelse af anlægget omkring museet, der skal forvandles til et levende, rekreativt område med græsklædte øer, store træer, bugtede stier og bedre passage til Østre Anlæg.

Samtidig med omlægningen går Statens Museum for Kunst i gang med byggeriet af et nyt indgangsparti, der giver forbedret tilgængelighed til museet.

Børn og Kierkegaard

Blandt årets øvrige udstillinger kan næves den særlige børne-rettede udstilling i anledning af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel.

Udstillingen har titlen "Frihed", og med en række værker udfordrer udstillingen børns fantasi og tankelyst til at udforske begrebet frihed. Ligesom Kierkegaard gjorde det.

X-rummet

Til foråret offentliggør museet hvilke kunstnere, der i år skal udsmykke x-rummet, der er museets rum for eksperimenterende samtidskunst.

Her iscenesætter fremadstormende og toneangivende danske og internationale kunstnere helt nye værker skabt særligt til x-rummet.

Udstillingen i x-rummet kan ses fra den 15. november 2013 til 16. marts 2014.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Politikere åbner for organdonation fra hjertedøde

Et nyt hjertedødskriterium ved donation rejser mange etiske problemstillinger, påpeger eksperter.

Danmarks stjerner knuste Island

Mikkel Hansen svingede taktstokken, da Danmark spillede sig i kvartfinalen med sejr over Island.

Otte franskmænd og to grækere dræbt i F-16-styrt

10 personer blev dræbt, mens over 20 meldes kvæstet i F-16-ulykke ved Nato-øvelse i Spanien.

Kontroversiel guvernør gør sig klar til præsidentvalg

En høj vægt og ros til Obama har ikke gjort Chris Christie lige populær blandt alle republikanere.
USA

FBI har optrævlet formodet russisk spionring i USA

Et russisk statsejet nyhedsmedie har haft kontakt til formodet spionnetværk, skriver FBI.

USA: Kurdere har kontrol over 90 pct. af Kobani

I Kobani i Syrien er IS-soldater i stor stil slået tilbage, siger USA's forsvarskommando.
Annonce
Annonce
Annonce
Billedkunst
På den anden side
  • Lang vej hjem

    Terroren handler om islam, og Koranen leverer den legitimering, som terroristerne læner sig op ad. 
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce