Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Annonce
Annonce
torsdag 20. juni 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Billedkunst 13.11.12 kl. 11:59
Henry Moores skulptur "Draped Seated Voman" kan nu sælges, men det har medført et ramaskrig fra blandt andre den britiske kulturelite. Arkivfoto

Salg af unik skulptur vækker bestyrtelse

At sælge ud af offentlig ejet kunst for at skaffe penge i nedskæringstider er også en mulighed i Danmark.

Når kommunekassen er slunken - og nye store nedskæringer er stillet i udsigt - er tanken for så vidt nærliggende:

At skille sig af med et kunstværk, der angiveligt vil kunne indbringe 20 mio. britiske pund - omkring 185 mio. danske kroner.

Og trods voldsomme protester er vejen nu banet til et salg af Henry Moores skulptur - "Drape Seated Voman" - der oprindeligt stod i et stærkt belastet socialt boligbyggeri i Tower Hamlet-kommunen i London.

For 15 år siden blev bebyggelsen revet ned og skulptruren flyttet til en park.

Borgmester skar igennem

Byrådet sagde i sidste uge nej til at sælge, men byens borgmester nedlagde veto mod beslutningen, og dermed er vejen banet for det kontroversielle salg.

LÆS OGSÅ Kommune på spanden vil sælge skulptur

En række kendte kunstnere - blandt disse instruktøren Danny Boyle - mange nationale- og lokale politikere og vrede borgere har de seneste måneder protesteret mod salget, men det har ikke gjort indtryk på borgmester Lutfur Rahman, som har måtte lægge ryg til meget hård kritik.

Han skriver blandt andet på Tower Hamlets webside:

"Det er med stor beklagelse, at jeg har truffet denne beslutning. Men det er min pligt at sikre , at borgerne ikke skal lide under de forfærdelige nedskæringer, som vi er blevet præsenteret for."

Solgt på betingelser

Henry Moore solgte skulpturen for et meget lille beløb tilbage i 1962 At han solgte til Tower Hamlet skyldtes byrådets forsikring om, at skulpturen for altid ville være opstillet i et område, hvor den ville være tilgængelig for alle.

Og det løfte, mener de mange modstandere af salget, skal man ikke løbe fra.

Tower Hamlet er et af de mest belastede områder i London og man skal her leve med en nedskæring i budgetterne på 100 mio. pund fordelt over tre år.

Tilhængere af salget ser salget af skulpturen som en hjælp i stramme sparetider, men flere kunsteksperter har i øvrigt sat spørgsmålstegn ved, om skulpturen vil kunne indbringe 20 mio. pund - cirka 185 mio. danske kroner. Flere har estimeret værdien til omkring 6 mio. pund.

Kunne blive aktuel i Danmark

En lignende løsning på en kommunes økonomiske problemer, kunne også blive aktuel i Danmark.

Men det afhænger blandt andet af, hvem der har været involveret i købet af kunstværket, understreger Ingrid Skov fra Kulurstyrelsen over for Jyllands-Posten:

"Hvis er stedspecifikt værk i det offentlige rum er opført i samarbejde med Statens Kunstfond, så kan kommunen ikke sælge det."

Med et "stedspecifikt værk!" menes et bestillingsværk til en bestemt lokalitet i en kommune, og her indgår selve placeringen i den helhed, der støttes af Kunstfonden.

"Placeringen er omfattet af ophavsretten til værket og kan gå i arv", tilføjer Inger Krogh.

SE LISTE over værker støttet af Statens Kunstråd.

Langt fra første gang

Det kommende salg af Moore-skulpturen er blot det seneste i en lang række lignende salg.

Adskillige britiske kommuner har skilt sig af med kostbare kunstværker fra deres egne samlinger - og blandt værkerne er også to Picasso-raderinger, der blev solgt i Bolton.

Organisationer som English Herritage (svarer nogenlunde til den danske kulturstyrelse.red) , der varetager den britiske kulturarv og Public Monuments and Sculpture Associations er modstandere af salget, som man mener kan danne endnu stærkere præcedens og få mange andre kommuner til at sælge ud.

Efterlyser en samlet liste

Desuden efterlyser de to organisationer en liste over samtlige offentlige værker, der - som tilfældet er med Moore-skulpturen - er opstillet udendørs. Listen skal alene rumme værker som med sikkerhed er ejet af det offentlige.

I forbindelse med debatten om salget af Moore-skulpturen er det nemlig kommet frem, at ingen faktisk aner, hvor mange skulpturer, der befinder sig i offentligt britisk rum. Og i mange tilfælde er det end ikke klart, hvem der i grunden ejer værket.

Ingen samlet liste i Danmark

Det samme gælder stort set i Danmark.

Der findes ikke en samlet liste over værker opstillet i det offentlige rum.

Dog har Kulturstyrelsen en udførlig liste over værker, som Statens Kunstfond har været involveret i.

"Men vores database er naturligvis ikke en fyldestgørende liste over al kunst i det offentlige rum, da der ofte er kommuner, der selv får opført kunst i det offentlige rum uden at indgå i et samarbejde med Statens Kunstfond", siger Ingrid Skov til Jyllands-Posten.

Et overblik

På den måde kan man bevare et overblik over, hvad der sælges, og dermed sikre sig, at værdifuld britisk kulturarv ikke forsvinder til udlandet og efterlader tomme sokler i parker, på torve og andre steder.

Når det handler om kunst, som er købt af eller skænket til kommunerne, kan der være tale om kulturarv - og da er mulighederne for at sælge vanskeligere.

Ville det være i orden, hvis også danske kommuner i stor stil begyndte at sælge ud af deres kunstsamlinger for at skaffe penge i sparetider? - Ordet er dit.

Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Kultur lige nu
Tophistorie

Kæmpe Youtube-hit er i Danmark

Hun er set over 340 mio. gange på Youtube. Nu optræder hun i tre danske byer. Se tv-indslag
forsiden lige nu

Høvl boliggæld af for 60 kr. om måneden

Den lave rente giver hidtil usete muligheder for at få afviklet sin boliggæld. Læs artikel

E45 lukker ved Vejle i 11 timer

Asfaltarbejde sender bilister ind gennem Vejle fra torsdag aften til fredag morgen. Læs artikel

LinkedIn formentlig hacket

Det lader til, at LinkedIn atter har problemer med sikkerheden på deres site. Læs artikel

Debat: Hård kritik af Bjarne Riis

Er det o.k., at Bjarne Riis ikke har udtaget en eneste dansker til Tour de France? Læs artikel

Privatøkonom: Det ville jeg gøre med pensionen

Nye skatteregler stiller mange pensionskunder over for et valg. Se tv-indslag

Så kom årets bedste nøgletal

For første gang i lang tid er der bredere smil at spore hos danskerne. Læs artikel
Annonce
Kultur Premium
Anmeldelser
På den anden side
  • Jelveds bogbus

    Kulturminister Marianne Jelved vil lave en kampagne, der skal få flere danskere til at læse. Omkring 40 pct. af befolkningen åbner aldrig en skønlitterær bog.  Læs artikelPremium
  • Formørket demokrati

    På youtube.com ligger der et indslag fra 24. april 2009 med den daværende oppositionspolitiker Morten Bødskov, hvor han gennemgår en lang række sager fra det, han betragter som den daværende VK-regerings magtarrogante synderegister.  Læs artikelPremium
  • Magt og offentlighed

    Venstres Søren Pind synes, det er noget pjat med al den virak om den nye offentlighedslov, som på en række vitale punkter vil forringe offentlighedens adgang til den politiske lovgivningsproces.  Læs artikelPremium
JP TV
Annonce
Fotoredaktionen anbefaler
Søg i vejviseren
Annonce