*

Kultur

Ramadan Radio sender danskerne i det røde felt

Radiovært på DR har aldrig oplevet en så voldsom reaktion fra lytterne.

Danmarks Radio har valgt at dedikere tre timer om dagen i en uge til at informere om ramadan. Arkivfoto: Ilan Brender

Hvorfor skal Danmarks Radio fejre en muslimsk højtid?

Det spørger en gruppe af danskere sig selv, efter Ramadan Radio er blevet til på P3. Tre timer hver dag har lytterne i denne uge kunnet høre mere om islam, ramadan og muslimske traditioner.

Føj hvor skulle I skamme jer! Hyldede I også Nazismen i 30´erne ?? Ad hvor er I ulækre - Jeg trækker mig hermed som licensyder, og kræver den ansvarlige ledelses afgang!
P3-lytter på Facebook
Direkte usmageligt. - Ingen andre sekter eller religioner lefler I for på samme måde. Men nu er I er jo også en del af DR, det forklarer en del. - Godt man alligevel aldrig hører P3.
Harm kvinde på P3's Facebook
Alle racistiske / nationalistiske henvendelser imod værterne eller programmet i sig selv (Ramadan Radio). Bunder jo bare ud i at disse personer ikke har særlig mange brikker at rykke rundt med ... ignorante idioter.
P3-lytter på Facebook

Hvor det for nogen er blevet modtaget som et positivt bidrag til integrationen, så gør det andre mennesker så harme, at redaktionen dagligt modtager sms'er og mails med negative kommentarer.

Landsforræder og perkerluder

Værst er det gået ud over radioværten Pia Rønn, som har fået flere ubehagelige mails i sin personlige indbakke.

"Jeg havde godt forventet, at det kunne støde nogle folk. Men jeg havde ikke forestillet mig, at det var i den afsindige grad, det har været. Det har gået på, at man var landsforræder og perkerluder, så den har bare ikke fået for lidt," siger vært på Ramadan Radio på P3, Pia Rønn, til dr.dk.

Rønn har lavet radio i snart 25 år, men fortæller, at hun aldrig har oplevet noget lignende - reaktionerne betegner hun som ekstremt hadefulde.

Sikringen springer

P3 har valgt at oplyse om ramadan i en hel uge op til den muslimske højtid Eid, der er muslimernes afslutning på ramadanen. Det hele kulminerer med en stor Eid-fest i Koncerthuset mandag 20. august.

DR's kulturredaktør er ikke overrasket over reaktionerne.

"Det er jo som om, at sikringen springer hos selv ganske fornuftige mennesker i det her land, når ordet "islam" bliver bragt op. Der sker en polarisering, som er helt meningsløs, og som hviler på fordomme og uvidenhed," siger Morten Hesseldahl.

Hvad mener du: Er det i orden, at Danmarks Radio bruger licenskroner på at informere om ramadan?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Kultur
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her