*

Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Kultur 02.10.2011 kl. 10:00

Da julekalenderen gik i sort

Nesgaard: "Det at kikse en julekalender på 24 afsnit er jo en karrieres største trussel".

Et af dansk tv-histories mest udskældte programmer er Poul Nesgaard og Elith ”Nulle” Nykjærs julekalender fra 1980: ”Jul og Grønne skove”.

Serien udmærkede sig ved at handle om jagten på julemanden i en hule dybt inde i jorden, uden nisser, pynt og grantræer og ved snarere at være en provokerende ”hulekalender”, end en julekalender.

SE VIDEO: Indslag om "Jul og Grønne Skove"

I dag findes kun halvdelen af de 24 huleafsnit.

Resten er slettet fra DRs arkiver.

Seerne så måbende til

”I min banale verden er det måske godt, at den julekalender fra 1980 ikke er blevet opbevaret, for mytologien er blevet så stærk omkring den. Hvis man så det den i dag, for hvad den reelt er, så kan det godt være, at den var lidt mere skvattet, end man husker den,” siger manden bag, Poul Nesgaard.

Poul Nesgaard nåede at være arbejde DR i 23 år og er i dag rektor for Den Danske Filmskole.

Julemanden fandt ”Poul” og ”Nulle” aldrig.

I stedet fandt de en hulemand, som den 21. december ved et ”uheld” kom til at smide en frakke henover seriens svævende ”hulekamera” og dermed afbryde forbindelsen mellem tv-studiet og de danske stuer.

I flere minutter lyste stuernes tv-apparater i psykedeliske farver, og børn og voksne så måbende til, mens lyde fra en fremmed planet brød med alle forestillinger om, hvordan julemusikken bør spilles.

Det hele var planlagt

Det var utraditionelt i en traditionsrig måned, men ifølge Poul Nesgaard så var det hele en del af juleplanen.

Julekalenderen var blevet udtænkt og skrevet på under en måned, og tiden var så knap, så hulemandens jakkenummer var en nødvendigt manøvre, lyder det.

”Det hele blev sendt direkte, forskudt over forskellige dage, og når man hver dag skal rejse begejstring hos kamerafolket i studiet, så mente vi, at konceptet gjorde, at vi kunne tillade os, at hulemanden lagde en jakke henover kameraet - og der kom jo farver og alt muligt - og give os tre minutter mindre, som vi skulle producere. Og det havde vi brug for efter 21 dage,” siger han.

Minutterne var lagt ind som en syret produktionspause.

Ramaskriget fra forældre og børn

Dengang udløste hulekalenderen en klagestorm og trak overskrifter i medierne, og bekymrede forældre optrådte på åben skærm med deres klagesang.

Det hele var før 1988, og tiden var en helt anden, end i dag, reflekterer Poul Nesgaard.

”Folks reaktioner viser noget om tiden. I dag ville det jo være ligegyldigt, og man ville nok bare zappe over på en anden kanal,” siger han.

B&U kunne få for mange seere

Ifølge Poul Nesgaard, så betød seertal ikke så meget dengang, da monopolet eksisterede, og dengang var indstillingen en helt anden.

”Egentligt syntes vi dengang, at børnene skulle lave noget andet, end at se fjernsyn, og vi havde flere seriøse samtaler om, at vi havde for mange seere. Derfor skulle der lægges noget hjerteblod i det, hvis børnene endeligt skulle se med,” siger han.

Om Poul Nesgard er tilfreds med hulekalenderen, det er ifølge instruktøren en lang historie, men forholdene in mente, så var den vellykket.

De var på røven i et hul

”Der skulle være en troværdighed i serien, så vi fandt på den idé, at vi var faldet i et hul i jorden, for det var den virkelighed, som vi befandt os i. Vi havde sagt ja til noget, hvor vi i virkeligheden var på røven,” fortæller den tidligere huleudforsker.

Julekalenderen var det, som den gav sig ud for at være og intet andet.

”Der var en overensstemmelse med den ramme, som historien havde, og den virkelighed, som vi befandt os i, og derfor synes jeg, at det blev en succes. Det, at kikse en julekalender på 24 afsnit, er jo en karrieres største trussel. Det var vi de eneste, der turde og de eneste, som sagde ja til,” siger Poul Nesgaard.

Hyldet eller nedrakket?

I dag bliver julekalenderen enten hyldet som et originalt og alternativt bud på en julekalendere som den ”Jul i den gamle by”, der blev sendt året før der eller husket for det hak i tuden, som hulekalenderen fik.

Til det sidste, siger Poul Nesgaard:

”Hver gang der er noget om den julekalender, så kan man mærke på tonen i artiklen, om den bliver hyldet som original, eller om der kommer endnu en nedrakning. Det synes jeg er lidt sjovt. Den har i hvertfald sat nogle ufejlbarlige spor”.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
forsiden lige nu

EU-diplomat: Vag græsk reformlist

Græske forhandlere har fremlagt en vag og utroværdig reformliste, siger EU-diplomat.

Analytiker: Fælles arabisk hær er en del af magtkamp mod Iran

Den Arabiske Liga har aftalt at skabe en regional militær styrke.

USA

HP-ekschef mere end antyder, at hun går efter at blive USA's præsident

Tidligere chef for IT-gigant har - næsten - meldt sig til kampen om præsidentposten i USA.

"Usbekistans mest hadede person" er præsidentens datter

I de centralasiatiske diktaturer ser man gerne, at magten forbliver i familien, men i Usbekistan er arvefølgen brudt sammen.

Engell om Merkel-besøg: Kæmpe skulderklap til Thorning

Den tyske kansler, Angela Merkel, kommer på officielt besøg i Danmark 28. april.

Mæglerens ord til mig svarer til, at jeg bad ham skrive denne klumme

Et forældrekøb har vist huller i den såkaldte forbrugerbeskyttelse ved boligkøb.
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Annonce
Biler
Hyundai vinder på fornuft
God plads på bagsædet og i bagagerummet, en stærk pris og markedets bedste garantiordning. Hyundais nye bil i poloklassen, i20, kører sig i stilling med fornuftige dyder. Til gengæld aner den ikke, hvad køredynamik er. 
Se flere