Annonce
Annonce
søndag 19. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Kultur 07.07.11 kl. 15:35

Balletmestrene er flygtet fra balletten

Siden 1994 har balletmestrene i gennemsnit kun siddet på posten i tre år

Ifølge en fortrolig rapport om forholdet mellem ledelse og dansere, som balletten selv har bestilt, har et stigende kokainmisbrug blandt danserne og balletchef Nikolaj Hübbe skabt et elendigt arbejdsmiljø og en uholdbar ledelsessituation.

Rapporten udtrykker derudover kritik af en ledelse, der ikke har reageret på dansernes henvendelser om kokainmisbruget.

Men at Den Kongelige Ballet har problemer, er ikke noget nyt.

Anden gang som balletchef

Siden 1994 har Den Kgl. Ballet haft seks forskellige balletmestre, som i gennemsnit har siddet tre år i jobbet.

Den nuværende balletmester, Nikolaj Hübbe, blev ansat i 2008. Før ham bestred Frank Andersen stillingen i seks år.

Det var Andersens anden gang på posten, hvor han også sad fra 1985 til 1994, men i næsten hele perioden skete det under et mistillidsvotum fra danserne.

Ville ikke forlænge kontrakt

Før genansættelsen af Frank Andersen havde fire balletmestre forsøgt at styre butikken uden det store held.

I 2001 meldte Aage Thordal-Christensen, at han ikke ville fortsætte som balletmester, når hans kontrakt udløb i 2002 efter tre år.

Daværende bestyrelsesformand Mads Øvlisen udtalte dengang, at arbejdsforholdene på Den Kongelige Ballet "er af en sådan art, at Aage Thordal-Christensen ikke ser sig i stand til at lede balletten udover den indeværende kontraktperiode."

Man valgte de forkerte

Angiveligt var der tale om, at samarbejdet mellem ledelsen og danserne ikke fungerede.

Forinden fik Peter Schaufuss ét år som balletmester (1994-95). Han fik oprindeligt en kontrakt på syv år, men blev fritstillet allerede efter ét år.

Johnny Eliasen tog over og nåede to år (1995-97), mens australske Maina Gielgud ligeledes blev to år i stillingen (1997-99), som hun opsagde, ét år før kontrakten udløb.

Hun nåede bl.a. at blive kritiseret for at opfordre balletdanserne til at tabe sig.

"Enhver balletmester, der kommer, er elsket de første par år, og så synes man ikke, at han er så spændende længere, og så skal man have en ny. Den udskiftning, der skete i 1990'erne, var for hurtig, og det skyldtes, at man valgte de forkerte," mener mangeårig balletanmelder og forfatter Erik Aschengreen.

Vanskelig post

Han understreger, at jobbet som balletmester er blevet stadigt sværere.

"Det er en meget vanskelig post, og der er overalt i verden i øjeblikket en meget hurtigere udskiftning af balletmestre, end der var i gamle dage. Det er ikke længere en post, hvor folk sidder i et helt liv eller 30 år. De sidder 10-15 år højest, og det skyldes teatret, danserne, publikum, nye strømninger og nye ideer," siger Erik Aschengreen.

artiklen fortsættes...
1 - 2
null
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Annonce
Kultur lige nu
Tophistorie

Det fløj med flag og komplimenter

Emmelie de Forest blev hyldet på Plænen i Tivoli efter en meget lang nat. Læs artikel
forsiden lige nu

Minister er klar med ny sundhedsplan

Sundhedsministeren vil øge hospitalers fokus på kvalitet og sammenhæng i behandlingen. Læs artikel

Ferguson sluttede karrieren med målorgie

Anders Lindegaard vogtede målet i Alex Fergusons afskedskamp, der bød på 10 mål. Læs artikel

Seks rengøringsfolk er eftersøgt i Maddie-sagen

Scotland Yard mistænker nu 12 personer i forbindelse med Madeleine McCanns forsvinden. Læs artikel

Det fløj med flag og komplimenter

Emmelie de Forest blev hyldet på Plænen i Tivoli efter en meget lang nat. Læs artikel

Nordkorea svarer igen med ny missilaffyring

Nordkorea svarede tilbage på kritik med endnu et missil. Læs artikel

Eksotisk skifte i dansk fiskebestand

Stigende havtemperaturer har fået fisk fra varmere vande til at flytte nord på. Læs artikel
Annonce
Kultur Premium
Anmeldelser
På den anden side
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce