Annonce
Annonce
lørdag 25. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
Kultur 09.03.11 kl. 11:25

Kvinder stod i kø til Kussomaten

Mindst 100 kvinder var forbi Goethe-instituttet for at få deres kønsorganer fotograferet.

Kvindernes internationale kampdag blev markeret på lidt usædvanlig vis på Goethe-Instituttet i København.

Her blev den særegne fotoboks, Kussomaten, nemlig indviet for første gang.

"Der blev taget 143 billeder i går - nogle var selvfølgelig dobbelte," fortæller Beate Detlefs, der er ansvarlig for projektet.

Tv: Sådan virker Kussomaten

Anonyme fotos

Kussomaten består af en hvid træstol med et udskåret hul i sædet. Nedenunder er der et kamera og tre lamper, som kaster lys over underlivet. Man kan også sende en mms med et billede, hvis man foretrækker at gøre det hjemmefra.

Alt foregår naturligvis helt anonymt.

"Vi har billederne klar i weekenden. Vi skal først sikre os, at der ikke er nogen ansigter på, og så skal vi have nok til at publicere dem," siger Beate Detlefs.

Beate Detlefs har sammen med en gruppe ingeniørstuderende arbejdet sig frem til en stol, hvor kvinder kan få taget et billede af deres intime dele, der senere vil blive lagt ud på nettet. Alt sammen for at gøre op med pornoficeringen af de kvindelige kønsorganer.

Smil til fotografen

Charlotte Rosenbeck var en af de kvinder, der var forbi Kussomaten tirsdag.

Hun skriver på sin Facebook-profil: "Husk at smile, det gjorde jeg i dag til/i automaten på kvindernes internationale kampdag! Håber, smilet har forplantet sig."

En anden kvinde skriver på Facebook: "Jeg synes, det er en fantastisk idé. Jeg glæder mig til at se, om jeg kan genkende mig selv."

Beate Detlefs fortæller, at stemningen i Goethe-Instituttet tirsdag var afslappet og munter. Hun anslår, at instituttets bibliotek havde mindst 200 besøgende, der tålmodigt måtte vente i kø på at komme ind. Der var flest kvindelige gæster, men mændene kiggede også forbi.

Humørfyldt aften

Mithu Sanyal, forfatteren til bogen "Vulva - det usynlige køn" begyndte aftenen med at holde et oplæg. Derefter brød hun isen, da hun som den første gik i Kussomaten og fik taget et billede.

"Hendes oplæg passede så godt ind, fordi man jo kunne gå ind og få gjort det usynlige køn synligt bagefter," siger Beate Detlefs.

"Det var sådan en venlig og humørfyldt aften med højstemt applaus," fortæller hun.

Hun mener ikke, at stemningen på instituttet på nogen måde var lummer. Tværtimod.

Ingen pornostemning

"Der var ikke nogen form for pornostemning eller noget. Kvinderne ville deltage i et oplysningsprojekt om, hvordan en almindelig kusse ser ud," siger Beate Detlefs.

artiklen fortsættes...
1 - 2
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Annonce
Kultur lige nu
Tophistorie

Kennedy: Den nordiske race virker overlegen

Ny bog med dagbogsudsnit antyder, at John F. Kennedy var fascineret af Hitler. Læs artikel
forsiden lige nu

"Sverige-optøjer ændrer ikke noget"

Indvandrerkritiske Sverigedemokraterne vil dog stå stærkt efter optøjer, siger ekspert. Læs artikel

Vincenzo Nibali satte alle på plads

Vincenzo Nibali fra Astana vandt 20. etape og ligner en sikker Giro-vinder Læs artikel

Kennedy: Den nordiske race virker overlegen

Ny bog med dagbogsudsnit antyder, at John F. Kennedy var fascineret af Hitler. Læs artikel

Jagten på verdens første hjemmeside

En glemt adgangskode fra 1993 forhindrer viden om World Wide Webs spæde start. Læs artikel

Med rejsekort bliver du snydt for hjemrejse

Rejsekortet giver dig kortere tid at rejse i sammenlignet med billetter eller klippekort. Læs artikel

Otteårig dreng fik pris for at redde sin mor

En hurtig indsats fra otteårige Sebastian Bach reddede hans mors liv. Læs artikel
Annonce
Kultur Premium
Anmeldelser
På den anden side
  • Magt og offentlighed

    Venstres Søren Pind synes, det er noget pjat med al den virak om den nye offentlighedslov, som på en række vitale punkter vil forringe offentlighedens adgang til den politiske lovgivningsproces.  Læs artikelPremium
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce