Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
lørdag 19. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten kultur
JP 07.09.09 kl. 09:15

Verdens første paparazzi-fotograf

Paparazzi-fotograferne, der jager de kendte med alle midler er forhadte af både stjerner og myndigheder, men sådan har det ikke altid været.

Det hele skete ved en tilfældighed.

Den aften for over 50 år siden, da fotografen Tazio Secchiaroli sad og hang ud på en café på den dengang så mondæne Via Veneto, der ligger lige ved den berømte spanske trappe i Rom.

Rom var i 1950'erne var den væsentligste filmby uden for Hollywood, og dermed samlingssted for den glamourøse elite fra hele kloden.

Mere af tidsfordriv end kalkuleret pengegriskhed tog Secchiaroli og vennerne på en og samme aften billeder af både Egyptens tidligere konge, Farouk, Ava Gardner og nogle italienske filmstjerner.

De cirkulerede alle rundt på Via Veneto og det at de spontant blev fotograferet, var noget ganske nyt, og flere af notabiliteterne blev stærkt ophidsede.

Genren og Felini

Billederne blev siden solgt, og på den måde havde Secchiaroli, der døde i 1998, grundlagt en helt ny foto-genre: Paparazzi-fotografiet .

Navnet fik genren af instruktøren Federico Fellini. I sin klassiker fra 1960 "La Dolce Vita" brugte han Secchiaroli som model til en fotograf, der jagtede de kendte på sin hurtige Vespa-scooter. Felini valgte navnet Paparazzo til sin figur, og det navn overtog Secchiaroli sidenhen. Dermed kom han til at lægge navn til en særlig foto-genre: paparazzi-fotografiet.

Men hans stil og etik lå lysår fra nutidens paparazzi-fotografer, der ikke skyer nogle midler for at fange et lukrativt shot af de kendte. Ofte i stærkt kompromitterende situationer.

Hyldes i London

Nu hyldes Tazio Secchiaroli, som i flere år fulgte tæt i hælene på den franske filmstjerne Brigitte Bardot, med en udstilling på James Hyman Gallery i London.

Han siger til den britiske avis The Independent:

"Secchiaroli satte gang i en helt ny æstetik i fotografiet", siger ejeren af London-galleriet, James Hyman, der fortæller, at de kendte i Rom dengang blev jagtet af en sværm af fotografer, der kørte rundt på deres Vespa-scotere.

Lederen af flokken - og den bedste - var Secchiaroli. Mange af fotograferne var tidligere krigsfotografer. Efterspørgslen efter deres billeder voksede eksplosivt, men selv om de ofte var meget tæt på stærkt irriterede stjerner, bevarede de en vis etik i arbejdet. Og det hændte, at ofret faktisk var klar over - og godkendte - at de blev fotograferede.

Måske belært af Secchiarolis standard-bemærkning til sine ofre: "Når vi ikke jagter Jer mere, så vil i begynde at jagte os."

Slut med det opstillede

Læsere af aviser og magasiner havde naturligvis også inden paparazzi-fotografiet set billeder af stjernerne og de kendte, men da var der i al væsentlighed tale om officielle glamour-fotos. Nu fik læserne de usminkede stjerner.

Om billederne af Brigitte Bardot siger James Hyman:

"Der er en herlig uskyldighed over disse tidlige billeder af Bardot. Naturligvis opstod der et forhold af fortrolighed mellem dem. Hun var som regel klar over at billederne blev taget og hun var glad for dem. Sammen skabte de et helt nyt univers af kvindelighed, seksualitet og ungdommens mode."

Agressiviteten voksede

Samtidig med at Secchiaroli og hans flok drønede rundt på deres scootere dukkede der langt mere aggressive fotografer op, og den mest kendte fra de år var Marcello Gepetti, der var den første, der anvendte en helikopter i sin jagt på de kendte. Og han var klar over, at jo længere han som fotograf pressede sine ofre, jo bedre billeder fik han.

Paparazzi-fotografiet bredte sig uden for Italien og blev stadig mere aggressiv.

Afklædt partiledelse

Den britiske fotograf Harry Benson indskrev sig således i historien, da han i begyndelsen af 1960'erne tog en stribe kompromitterende billeder af den britiske Tory-leder Hugh Fraser, dennes hustru, Lord Jellicoe og Lord Hailsham, mens de i pause under partiets kongres i Brighton, klædte sig af på stranden. Billederne blev bragt på forsiden af Daily Express.

I dag er paparazzi-fotograferne et forhadt folkefærd, som har ikke så lidt på samvittigheden. Således er det en almen teori, at ulykken, der dræbte prinsesse Diana i Paris var provokeret af en paparazzi-fotograf. Generelt var netop prinsesse Diana paparazzi-fotografernes yndlings-offer.

Kvaliteten er dalet

Tilbage til Tazio Secchiaroli og hans samtid siger James Hyman til The Independent:

"Kvaliteten af paparazzi-fotografiet er faldet siden 1950'erne og 1960'erne. I dag kan en fotograf holde sit kamera højt hævet over hovedet foran en menneskemængde og så håbe på et godt skud. I dag snupper private billeder af de kendte med mobiltelefonen og sender dem til bladene. Billeder er dårlige og emnerne uinteressante."



------------

Udstillingen "Brigitte Bardot and the Original Paparazzi" kan ses på James Hyman Gallery i London frem til den 3. oktober.

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Kultur nyhedsoverblik
Kultur lige nu
Tophistorie

Excentrisk stjerne er faldet til patten

For over 20 år siden forlod han selskab i vrede og ændrede sit navn i protest.
forsiden lige nu

Antiterror-operation holder påskefri

JP's mand i Ukraine fortæller om svært bevæbnede militsfolk i østukrainsk by.

MH370 var tæt på maksimal højde

Ifølge CNN gik det forsvundne fly fra Malaysian Airlines til 12 km højde, før det forsvandt.

Eriksen dobbelt assistmager i sejr

Fulham kom tættere på nedrykning, da Christian Eriksen lagde op til to Tottenham-mål.

Skattesnydere tømmer schweiziske konti

Schweiziske banker gør op med sorte penge, og det skaber kaos ved grænsen.

Mæslingeudbrud rammer Danmark

Statens Serum Institut anbefaler, at man straks får MFR-vaccinen, hvis man ikke er vaccineret.

McLaren-chef: Kevin Magnussen var på en umulig opgave

Regn og kulde gav McLaren-bilerne problemer med downforce og dæktemperaturen i kvalifikationen i Shanghai.
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
  • Forbrødring i Dybbøl

    Der var dansk folkefest, da det officielle Danmark fredag markerede 150 år for Slaget ved Dybbøl. Temaet var den tysk-danske forbrødring.

    Spillemand har slidt syv tourbusser op

    Klaus Strand-Holm kunne spille guitar, før han kunne læse. Gennem 50 år har han kørt Danmark tyndt og optrådt for både store menneskemængder på 100.000 og på små kroer.

    Kæresten som luder

    Christina Hagen iscenesætter sig selv som naivt forelsket lillepige i en grotesk fortælling om et forhold.

    Skræmmende ungdomsroman for tungnemme voksne

    Line-Maria Långs skildring af en ung piges grænseoverskridende leg med voksenrollen er intens, ubehagelig, pågående.

Annonce
Annonce