Fuck Yallahrup Færgeby!

Tjek musikken og drengene fra Bispehaven ud på jp.dk, hvor der er flere fotos af dem og links til deres myspace og musikvideoen ”Min Blok” med Marwan, der også er fra 8210 Århus V.

Betonblokkene i Bispehaven i Århus V kan set på afstand godt ligne virkelighedens Yallahrup Færgeby. Her er danske alkoholikere, integrationsmedarbejdere og en gruppe unge mænd med palæstinensisk baggrund, som arbejder på en karriere som rapstjerner på linie med deres amerikanske idol Tupac Shakur.

Nogle af rapperne fra Bispehaven ryger en joint i ny og næ. De har blærede biler med store alufælge og kan godt se, at der er mange lighedspunkter mellem dukkerne Ali og Hassan i Yallahrup Færgeby og dem selv. Men de kan ikke lide den.

»Ja, Tupac er vores store idol, og ja, vi har guldkæder og muskelhund, og ja, vi er perkere, men de overdriver og forenkler os. Vi har faktisk en hjerne, og der er en mening, med det, vi gør,« siger Mohammad Amcha, alias Krølle, 23 år.

I hans lejlighed i Bispehaven er de ved at opbygge deres eget pladestudie. De har opført en lydtæt boks på altanen til at indsynge vokaler i, og de venter nu på det store bord, der skal huse mixerpulten.

Flere af dem har udgivet egen musik og tekster med titler som ”Knæk en perker” og ”Kongen a mit nabolag”. De fleste medvirker også på den nye stjerne Marwans seneste musikvideo, ”Min blok”, sammen med Krølles hund Guchu.

Men ingen af dem kan se det sjove i Yallahrup Færgebys satiriske fremstilling af unge som dem.

»Det var sjovt nok de første fem minutter, men efter 25 minutter, havde jeg mest lyst til at smadre instruktøren. Jeg kan godt se ideen i det, men jeg kan ikke se budskabet i det. Det er for plat. Vi taler slet ikke sådan hele tiden. Det er, som om de vil gøre os til syndebukke,« siger Mohammad Rachid, alias Mo, 23 år, rapper, og fortsætter kritikken;

»Fuck Yallahrup Færgeby! Hvis jeg skulle give den point på en skala fra nul til fem, ville den ikke engang få nul,« siger Mo, der som de andre i lejligheden har palæstinensisk baggrund.

En vej ud af ghettoen

Milo Johnatan kommer dog fra Norge, men er vokset op i Århus V og er en del af hiphop-kollektivet Pimp A Lot Crew med de andre. Det hårde slid med at få studiet til at fungere og en musikkarriere stablet på benene, handler ikke kun om at blive stjerner. For dem er det en vej ud af ghettoen.

»For os handler det om overlevelse. Vi kan se en business i det her. Jeg arver intet fra mine forældre, og skal der være noget til mine børn, så må jeg kravle lidt højere op ad rangstigen,« siger Mo.

»Mine børn skal vokse op i et hus, hvor de kan gå ud på en grøn græsplæne og lege,« tilføjer Krølle.

Når de har kastet sig over hiphoppen som genre, er det også, fordi dens univers er opstået i et parallelunivers til deres eget.

»Musikken er vokset ud af den amerikanske ghetto, og den fortæller de hverdagshistorier med de samme problemer, som vi også oplever. Vi bor også i et socialt belastet område, hvor vi føler os undertrykt,« siger Mo.

Kriminalitet og vold hører uløseligt sammen med de hårde rap-miljøer fra ghettoerne, og de fleste i lejligheden har da også prøvet at træde på den forkerte side af loven. Men de afviser, at det giver højere status i miljøet, hvis man får en fængselsdom.

»Det er sejere, hvis du begår kriminalitet og ikke bliver taget,« siger Milo, mens de andre griner og nikker.

Deres ven Marwan har fået en dom for hæleri, og de afviser, at det gør ham mere populær.

»At have været i fængsel er ikke nødvendigvis sejt, men det gør dog, at du kan rappe om det på en troværdig måde. Men faktisk så er det musikken, som hjælper os ud af kriminaliteten,« siger Ahmed Amcha, alias Hamp-Cha, 27 år.