*

Kultur

Kæmpe-skulptur var alt for fræk for berømt kunstmuseum

En skulptur, der angiveligt viser menneskets overherredømme, er blevet for meget for Louvre. Nu udstilles den andet steds.

"Domestikator"-skulpturen har skabt så mange diskussioner, at Louvre har besluttet at droppe den. I stedet vil den blive opstillet ved Pompidou-centret i Paris. Foto: Atelier Van Lieshou

At en klodset stor rød træfigur tydeligvis har samleje, det var mere end ledelsen på Louvre-museet i Paris kunne kapere.

Værket - kaldet "Domestikator" - er skabt af det hollandske kunstnerkollektiv Atelier Van Lieshout, der holder til i Rotterdam, og det skulle fra 19. august være udstillet i haveanlægget omkring af Louvre.

Men Louvre fik kolde fødder og det er netop meddelt, at værket - formentlig allerede fra i næste uge -  i stedet vil blive udstillet foran Pompidou-centret i den franske hovedstad.

Sagen om "Domestikator" er blot en blandt mange ligenede sager om censurering af kontroversielle kunstudstillinger, der også i de seneste uger har bragt sindene i oprør flere steder i verden.

Senest lukkede man i Kina efter meget voldsomme protester udstillingen "This is Africa". Den viste en række billeder, hvor portrætter af afrikanere blev udstillet side om side med billeder af vilde dyr.

Et af værkerne består således af et afrikansk barn med åben mund. Fotoet blev sat sammen med et billede af en gorilla, som ligeledes har munden åben på vid gab.

141.000 nåede at se udstillingen på Hubei Provincial Museum inden den blev lukket.

Museum beskyldt for racisme: Afrikanere parret med vilde dyr

Et af billedsammensætningerne på den kontroversielle kinesiske udstilling, der nu - efter voldsomme protester - er lukket. Foto: Screendump fra YouTube.

Hvad angår "Domestikator"-kontoverserne i Paris, siger kunstneren bag Atalier van Lieshout, Joep van Lieshout, til blandt andre New York Times:

»Sådan noget må bare ikke ske. Et museum skal være åben for diskussion, og det var museets og pressens opgave at forklare dette værk, som i sig selv ikke er specielt kompliceret. Det er meget abstrakt. Det viser igen kønsdele og er ret uskyldigt.«

Fra det London-basserede galleri, Carpenters Workshop, der blandt andre repræsenterer Atelier Van Lieshout hedder det i en udtalelse blandt andet, at Louvres beslutning om at droppe "Domestikator" er skadelig for både kunstneren og kunsten som sådan.

»Værker symboliserer menneskets herredømmet over verden og vores hykleriske tilgang til naturen.«

Alle argumenter og protester til trods fastholder Louvre afvisningen.

Det er bestemt ikke første gang, at kunstudstillinger har bragt sindene i kog.

I september besluttede Guggenheim-museet i New York at droppe tre kontroversielle værker fra udstillingen "Art and China After 1989: Theatre of the world".

Det drejede sig om et video af nogle hunde, der blev forhindret i at slås, fordi de var bundet. Desuden et værk, der viste to grise, der parede sig og endelig et værk, der bestod af en stor kasse i hvilken insekter og krybdyr kæmpede for at overleve under en stærkt overophedet lampe.

Udstillingen blev mødt med voldsomme protester fra dyrevelfærds-aktivister og museet blev blev præsenteret for en underskriftsindsamling, der talte over 500.000 underskrifter fra folk, der krævede de tre værker fjernet.

Også i 2007 udløste udstillingen så mange protester i Vancouver i Canada, at manden bag udstillingen - Huang Yong Ping - uden videre besluttede at droppe de tre værker.

Tilbage i Paris, er det bestemt heller ikke første gang, at kunstværker har vakt voldsom diskussion.

Paul McCarthys skulptur i midten af Paris beskrev han selv som en mellemting mellem et juletræ og et stykke sexlegetøj. Foto: AP Foto: AP

Få dage opstillingen efter blev skulpturen udsat for så omfattende hærværk, at den blev fjernet permanent. Foto: AP

Anis Kapoors kontroversielle skulptur - en gigantisk vagina - var i sommeren 2015 udstillet ved Versailles uden for Paris. Foto: AP

Udover de voldsomme protester mod Kapoors kontroversielle skulptur, blev den også flere gange udsat for hærværk. Foto: AP

I 2014 vågnede pariserne en oktober-morgen op til den amerikanske kunstner Paul McCarthys gigantiske grønne skulptur på Place Vendome. Den var - forklarede kunstneren selv - en mellemting mellem et juletræ og et stykke sexlegetøj.

Sært juletræ eller gigantisk sex-legetøj?

Så megen vrede vakte den kontroversielle skulptur, at den få dage efter, at den blev opstillet, blev udsat for så voldsomt en omgang hærværk, at den blev pakket sammen. Inden da var kunstneren på pladsen blevet overfaldet af en rasende mand, der krævede at skulpturen blev fjernet.

Hærværk blev der også i sommeren 2015 begået mod den britiske kunstners Anish Kapoors værk "Dirty Corners", da det var opstillet ved Versailles-slottet.

Gigantisk vagina bringer sindene i kog

Skulpturen forestillede en gigantisk vagina, og det endte med at den - efter en meget ophedet debat i de franske medier - blev overmalet med spraymaling.

Kontroversiel vagina udsat for hærværk

Netop området omkring Versailles har adskillige gange været genstand for kontroverseille udstillinger.

Allerede i 2008, da den amerikanske kunstner Jeff Koons som den første moderne kunstner fik opstillet værker i parken omkring Versailles - en kæmpe hummer og nogle oppustelige kaniner - frygtede højrefløjen, at skulpturen ville ødelægge Versailles-slottets omdømme.

Da den japanske manga-kunstner Takashi Murakami fik en række vovede skulpturer opstillet udløste det demonstrationerne foran Versailles. Man mente, at skulpturerne var anstødelige og krævede dem fjernet.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Kultur
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her