*

Kultur

Nu kan mandefri festival blive til virkelighed: »Vi har skrevet historie!«

Statement Festival er opstået som en reaktion på debat om voldtægter i Sverige.

Bråvalla-festivalen blev i sommer ramt af 11 anmeldelser om voldtægt. Foto: Izabelle Nordfjell/AP

Det startede som en opsigtsvækkende, impulsiv idé.

Den populære Bråvalla Festival i Sverige så sig nødsaget til at lukke ned efter 11 anmeldelser om voldtægter på årets musikfestival, og komikeren samt radiovært Emma Knyckare reagerede hurtigt:

»Hvad tænker I om, at vi laver en festival, hvor mænd ikke er velkomne, som vi kører, indtil ALLE mænd har lært, hvordan man opfører sig?«

Ny svensk musikfestival på vej: Men ikke alle er velkomne

Nu har hun fået svaret i form af donationer på over en halv million svenske kroner til den nye festival, Statement Festival, der indeholder lige præcis det - et statement - om, at mænd ikke er velkomne.

»Vi klarede det!« skriver Emma Knyckare på Instagram og slår fast:

»Vi har skrevet historie!«.

Det har tidligere været planen, at festivalen skulle få premiere i sommeren 2018, hvis det lykkedes at samle en halv million kroner ind i løbet af 30 dage.

Festivalen skal vare to dage og kunne rumme 10.000 besøgende.

»På musikfestivaler skal alle kunne føle sig trygge. Lyder som en selvfølge, eller hvad? Men år efter år har musikfestivaler i verden påvist det modsatte. Statement Festival vil ændre på det, og i sommeren 2018 arrangerer vi derfor verdens skønneste musikfestival - helt fri for ciskønnede mænd,« står der.

Mens ciskønnede mænd - det vil sige mænd, der identificerer sig som det biologiske køn, de er født med - ikke får en invitation, er kvinder, transpersoner og ikke-binære er velkomne. Emma Knyckare forklarer til SVT, at transpersoner og ikke-binære har brug for en frizone, fordi de ved, hvad det vil sige at være udsat for had og trusler.

Folketingskandidat: »Mænd under 21 år må ikke opholde sig på campområdet«

Debatten om mandefri festivaler har ligeledes kørt i Danmark, efter Roskilde Festival i sommer blev ramt af et stigende antal voldtægter.

»Mænd under 21 år skal i en forsøgsperiode på to år slet ikke have mulighed for at opholde sig på campingområdet,« skrev Henrik Marstal, der er musiker, forfatter og folketingskandidat for Alternativet, i et indlæg hos Politiken.

»Jeg tænker ikke, at det er løsningen. Jeg synes, at det er at stigmatisere alle unge mænd på en problematik, som ikke kun er hos os, men også i samfundet generelt,« svarede Christina Bilde, talskvinde for Roskilde Festival, i Jyllands-Posten.

Mens mænd endnu ikke er blevet drevet ud af musikfestivalerne i Danmark, er der siden 1971 blevet afholdt rene kvindelejre ved blandt andet Kvindelejren på Femø.

Her er de eneste hankøn, der er velkomne, drenge på maksimalt 12 år.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Følg med Jyllands-Posten til Nordeuropas største musikfestival og få stemningsreportager, nyheder og anmeldelser af de store koncerter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her