*

Kultur

Northside 2018? Nu sætter festivalen igen billige billetter til salg

Allerede fra mandag den 12. juni kan ivrige festivalgæster købe billetter til 2018.

Festivalen har åbnet for de tidlige billetter på grund af stor interesse for tidligt billetsalg og melder samtidig om en succesfuld festival anno 2017, trods store mængder nedbør. Foto: Casper Dalhoff

Knap har Northside Festival lukket portene for 2017-programmet, før der bliver sat billetter til salg igen.

Festivalen åbner mandag den 12. juni kl. 10 for de såkaldte "Early Bird"-billetter, som koster 1.295 kr. plus gebyr for en partoutbillet.

Festivalen har åbnet for de tidlige billetter på grund af stor interesse for tidligt billetsalg og melder samtidig om en succesfuld festival anno 2017, trods store mængder nedbør.

»Trods massivt regnvejr fredag og efterfølgende udfordringer med pladsens beskaffenhed lørdag er det en fornøjelse at kunne melde, at boder og barer hele vejen igennem blev afviklet med stor succes. Faktisk så godt, at man efter en foreløbig optælling kan melde om en historisk høj omsætning om lørdagen,« lyder det fra arrangørerne i en pressemeddelelse.

Festivalværdi: Aarhus tjener millioner på Northside

I løbet af foråret var der snak om, at Northside Festival kunne blive flyttet til Jydsk Væddeløbsbane, hvor Justin Bieber tidligere i juni gav koncert. Det fik festivalen dog afslag på, og det tegner dermed til, at 2018-udgaven også skal holdes i Ådalen.

Afslaget skyldtes bl.a., at der med 35.000-40.000 gæster til en tredagesfestival vil ske en »voldsom belastning af området omkring travbanen«, og at lydniveauet vil være »uacceptabelt højt«.'

Northside satser også på Ådalen næste år

Til næste år afholdes Northside fra torsdag til lørdag den 7.-9. juni. Det tidlige billetsalg løber frem til den 18. juni kl. 23:59.

I 2017 kostede en partoutbillet til Northside 1.585 kr.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Kultur

Johnny Madsen lancerer sin egen hår- og hudplejeserie

Musikeren Johnny Madsen blander sig på det spegede marked for skønhedsprodukter, når han i næste uge lancerer sin egen shampoo ”til træt og viljeløst hår” og en rock'n'roll on-deodorant, ”Lynbad”. Han er selv forbløffet over sit initiativ.
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her