*

Kultur

Ny Prince-udgivelse stoppet af arvinger

Princes arvinger har sagsøgt en tidligere samarbejdspartner for at ville udgive en ny ep.

Musikeren Prince døde den 21. april 2016 i en alder af 57 år. Han ses her på scenen i Super Bowls pauseshow fra 2007. Foto: Chris O'Meara/AP

Etårsdagen for Princes død skulle have været markeret med en ny ep-udgivelse med hidtil ikke-offentliggjorte Princenumre.

I hvert fald hvis det stod til Ian Boxill, der fra 2006 til 2008 skrev og producerede sange sammen med Prince, og som efter Princes død har færdiggjort sangene fra samarbejdet.

Onsdag offentliggjorde Ian Boxill derfor, at der fredag den 21. april, etårsdagen for Princes død, skulle udkomme en ep kaldet ”Deliverance" med seks nye numre.

Ny musik fra afdød popstjerne

Det har Princes arvinger, som blandt andet består af sangerens tidligere hjem, musikselskab og nu museum, Paisley Park, dog midlertidigt sat en stopper for, da de har sagsøgt Ian Boxill og udtalt, at de mener, at Boxill forsøger at misbruge sangene for egen vindings skyld.

Det skriver NME.

I søgsmålet mod Ian Boxill står der ifølge NME, at Ian Boxill har underskrevet en aftale om, at al den musik, som Boxill har produceret sammen med Prince, tilhører Prince. Derudover står der, at Boxill har accepteret, at han ikke ville bruge nogen af numrene, og at de skulle gives til arvingerne.

Derfor kræver arvingerne i søgsmålet, at alle produktionerne bliver givet tilbage til dem, da en udgivelse vil »lave uoprettelig skade på Princes og arvingernes interesser«, og at en udgivelse »vil frarøve Prince (og nu arvingernes) ret til at vælge, hvad der skal udgives og hvornår«. 

Retsdokumenter afslører nyt om Princes dødelige overdosis

Pga. søgsmålet er det nu ikke længere muligt at forudbestille ep’en på iTunes, som det ellers blev åbnet op for i går, den 19. april. Om ep'en bliver udgivet på et senere tidspunkt er indtil videre uvist. Foreløbig er musikken tilbageholdt frem til den 3. maj.

"Deliverance" skulle have udkommet fysisk den 2. juni i år.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Kultur

Werner Herzog: »Jeg er unik«

Den tyske filminstruktør, der har mere end 60 film på sit cv, vil lære unge mennesker om livet til sine alternative filmskole-events.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her