*

Kultur

Retsdokumenter afslører nyt om Princes dødelige overdosis

Den verdensberømte sanger havde "hemmelig" adgang til stærkt smertestillende medicin.

Musikeren Prince døde den 21. april 2016 i en alder af 57 år. Han ses her på scenen i Super Bowls pauseshow fra 2007. Foto: Chris O'Meara/AP

Fredag er det et år siden, at stjernemusikeren Prince mistede livet.

Det er tidligere blevet fastslået, at dødsårsagen skyldtes en utilsigtet overdosis af det stærke smertestilende stof fentanyl, som er 100 gange stærkere end morfin.

Retsmediciner: Prince døde af en overdosis piller

Nu er der blevet frigivet en stak retsdokumenter om efterforskningen af den amerikanske sanger og sangskrivers død.

I retsdokumenterne fremgår det, at der i dagene efter sangerens død blev fundet forskellige slags smertestillende medicin i beholdere adskillige steder i sangerens hjem i Minneapolis, Minnesota.

Det skriver BBC.

De seneste dokumenter afslører ikke, hvem eller hvor Prince fik fentanyl fra. Men de viser, at flere af pilleglassene havde Princes ven og forretningspartner Kirk Johnsons navn på.

Samtidig antyder dokumenterne ifølge The Guardian, at Prince kæmpede med afhængighed af de ordinerede opiater. Seks dage, før han døde, kollapsede Prince om bord på et fly vej tilbage fra Atlanta, hvor han netop havde spillet koncert.

Flyet måtte nødlande i Illinois, hvor redningsfolk med to doser af et stof, som afhjælper patienter med opiate overdoser, fik Prince til bevidsthed.

Et dokument viser desuden, at dr. Michael Todd Schulenberg, som sidst så Prince d. 20. april - altså dagen før sidstnævntes død - ordinerede oxycodon, et andet syntetisk, smertestillende opiat, samme dag, som flyet fra Atlanta nødlandede, og at den blev »ordineret i Kirk Johnsons navn af hensyn til Princes privatliv.«

Afdød popstjernes musik er populær på streamingtjenester

Efterforskere har hverken afhørt Kirk Johnson eller Michael Todd Schulenberg, siden timerne efter musikerens død. Og selvom myndighederne har beføjelse til at bede en jury om at udstede stævninger til vidneforklaringer, er denne mulighed endnu ikke blevet udnyttet.

Ifølge de seneste dokumenter var det blot nogle af pillerne, der var udskrevet på recept, mens sangeren har fået fat i andre piller uden recept, heriblandt et præparat, der indeholder det stærke fentanyl.

Dokumenterne indeholder også vidneforklaringer, hvor vidner fortæller, at sangeren kort før sin død havde lidt af abstinenser, som ifølge vidnerne formentlig skyldtes misbrug af receptpligtig medicin.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Kultur
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her