*

Kultur

Se video: Dykkere har fundet ubåd fra Anden Verdenskrig i dansk farvand

Dansk dykkerhold har filmet den store ubåd, der blev ramt af en tysk dybvandsbombe for næsten 76 år siden.

Se den unikke video i playeren herover!

Et dykkerteam har fundet vraget af en stor britisk undervandsbåd fra Anden Verdenskrig på havbunden ud for Thyborøn.

Fundet blev opdaget under en helt anden opgave af erhvervsdykkeren Gert Normann fra JD Contractors, der var på opgave for Sea War Musem Jutland. Han kalder fundet af undervandsbåden for usædvanlig.

»Det er et usædvanligt fund, og især så tæt på Jylland. Det er en helt speciel fornemmelse for os at se ubådsvraget efter dets dramatiske endeligt,« siger Gert Normann.

Undervandsbåden hedder HMS Tarpon og måler 84,3 meter i længden. Den har 10 torpedorør og var bevæbnet med 17 torpedoer. Den forlod havnen i Portsmouth 6. april i 1940 for at patruljere nær den norske kyst.

Fire dage senere fik besætningen besked på at indtage en ny position, men kort tid efter mistede den britiske flåde kontakten til ubåden.

At der skulle gå 76 år, før ubåden fra Anden Verdenskrig blev opdaget, skyldes ifølge Gert Normann misvisende informationer om ubådens placering.

Usædvanligt fund Ubåd fra Anden Verdenskrig fundet i dansk farvand

»Der er opgivet mange positioner på, hvor undervandsbådene forliste, men de er meget unøjagtige og flere er helt misvisende,« siger han og tilføjer, at han regnede med at HMS Tarpon lå på meget dybt vand i Skagerrak.

Alle 59 besætningsmedlemmer om bord på HMS Tarpon blev formentlig dræbt af trykbølgen ved detonationen af dybvandsbomben. Ubåden betragtes som en krigsgrav, og derfor vil ingen dykkere forsøge at trænge sig ind i selve ubåden. I stedet får den lov at ligge som et urørt gravkammer, indtil skroget ruster op.

Video: Sea War Museum Jutland / JD-Contractor A/S

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
TV anbefaler
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Kultur

Monty Python i Dyrehaven

Endnu en overanstrengt og kun sporadisk morsom friluftsforestilling i Ulvedalene, denne gang om kong Arthur.
Annonce
Annonce
Sådan bliver din cykelferie en succes
Hvilken cykel er bedst, og hvad skal jeg egentlig pakke ned i tasken? Få her rådene til, hvordan du forbereder dig på din cykelferie. 
Se flere
Ekspert: Fransk forbud mod arbejdsmails uden for kontortid er ikke vejen frem
Selvom det er »fristende« at lovgive imod mails fra chefen i fritiden, så er det andre tiltag, der skal til for at komme arbejdsrelateret stress til livs, vurderer ekspert. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her