*

Kultur

Auktionshus bøjede sig - salg af kontroversielt maleri er droppet

Hvad der har fået auktionshuset til at foretage en kovending, det er ikke oplyst.

Ivan Aivazowskys aftenstemning over Cairo blev trukket tilbage i sidste øjeblik. Foto: Sotheby's

Det var ventet, at Ivan Aivazovskys maleri af afstemning i Cairo i denne uge ville blive solgt for omkring 20 mio. kroner på Sotheby's i London.

Men sådan gik det ikke.

Under indtryk af de seneste ugers heftige diskussion om ejerskabet af maleriet, meddelte sælgeren kort tid inden auktionen i London, at han trak maleriet tilbage.

Vild forvirring om kostbart maleri: Hvem ejer det?

Hvem sælgeren er, det forbliver uklart, men Sotheby's katalog oplyser, at billeder er en del af en N.I. Dedovs samling.

Da det kom frem, at "Aftenstemning i Cairo" var til salg protesterede blandt andre det russiske indenrigsministerium, der meddelte Sotheby's at maleriet var stjålet under et indbrud i et privat hjem i Moskva i 1997.

Auktionshuset gennemgik en række internationale databaser over stjålet kunst - deriblandt også en liste udarbejdet af det russiske kulturministerium - men fandt ikke Aivazovsky-maleriet. En henvendelse til russisk politi gav heller intet resultat.

Derfor meddelte Sotheby's tidligere på ugen, at man ville fortsætte med salget af billedet.

Maleriet blev købt af Nosenko-familien, der tilhørte den sovjetiske elite, i 1940erne. Det blev, har familien meddelt, i 1997 stjålet fra en privat samling i Moskva. Den nuværende ejer har oplyst, at "Afstemning i Cairo" i 2000 blev købt i god tro.

Hvad der har fået Sotheby's til at skifte mening - om det er efter pres fra Nosenko-familien, eller om sælger har fået kolde fødder - det ønsker auktionshuset ifølge blandt andre nyhedsbureauet Reuters ikke at oplyse.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her